Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Imponerende bog om den kedeligste af alle religioner, kristendommen

Teolog Niels Henrik Gregersen sætter på tankevækkende vis opstandelsen og gudsriget ind i en samtid, hvor det evige liv allerede er
Niels Henrik Gregersens bog er fuld af spørgsmål om dybder, vi ikke kan skue ind i. Men også af budskaber til en tid, som savner tilgivelse og nåde. Her er han fotograferet tilbage i 2010.

Niels Henrik Gregersens bog er fuld af spørgsmål om dybder, vi ikke kan skue ind i. Men også af budskaber til en tid, som savner tilgivelse og nåde. Her er han fotograferet tilbage i 2010.

Jens Nørgaard Larsen

Kultur
25. juni 2021

Af alle religioner er kristendommen formentlig den kedeligste. Man loves ikke guld og grønne skove, ingen jomfruer i paradis, og det er heller ikke til at sikre sig en gylden fremtid gennem god karma. Hvad den kristne må belave sig på, er at stole på Vorherre, og så ikke kun have sig selv i hovedet.

Vi ved det, for det er Jesu svar, da han bliver spurgt, hvad man skal gøre for at arve evigt liv. Det er her, han fortæller lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som tager sig af den nødstedte.

Det hører med til historien, at samaritaneren, der gør det rigtige, kan sammenlignes med vore dages flygtning på tålt ophold, mens den lovkyndige, der stiller spørgsmålet, kan være den til enhver tid toneangivende moralist.

På flere måder er kristendommen en ’omvendt religion’. Retningen går ikke fra jord til himmel, men fra himmel til jord, med fødslen af barnet i Betlehem, hvis frelse går gennem ydmygelse og død.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henrik Okkels

Henrik Bach skriver blandt meget andet: "Uden biologiske eller fysiologiske svar på Jesu opstandelse kan der kun henvises til Guds livgivende Ånd som oprejseren. Opstandelsestroens tre overbevisninger er Gud som livgiver og tilværelsesskaber, at Gud og Jesus er forbundet, og at vi har del i Jesu opstandelse."

Hvordan kan man tage kristendommen og trosbekendelserne alvorligt, når teologer og andre kristne ikke lader frelsen, kødets opstandelse og det evige liv gælde for alt levende, for alt biologisk liv?

Det 'vi', som har del i Jesu opstandelse, er ikke et 'vi', der omfatter min kat, min nabos hund, den kylling, vi vil servere for vore gæster på lørdag, eller den havesnegl, hvis hus jeg hørte knase under min sko i aftes.

olivier goulin

Lignelsen om Den barmhjertige Samaritaner, handler jo præcis om at sikre sig en gylden fremtid gennem god karma.

Ligesom lignelsen om Sædemanden.

Evangeliet er fuldt af karmafilosofi. Af en eller anden grund er der bare ikke mange kristne, der har gennemskuet det

/O

Lise Lotte Rahbek

Jeg har ikke læst pågældende bog, men andre forfattere har også formået at gøre kristendommen alt andet end kedelig - omend på en temmelig kritisk facon. Jeg tænker især på Michael Rothstein.

Morten Balling

"Evigt liv" forudsætter eksistensen af en sjæl. Fair nok, nogen af os kalder det bevidsthed. Men, for at sjælen kan leve videre for evigt, så kræver det at sjælen forlader legemet ifm. døden og at sjælen derpå rejser et andet sted hen. F.eks. et smut forbi skærsilden før den tager videre til "himmel" eller "helvede"

Spørgsmål: Hvornår forlader sjælen legemet? Når man "dør"? Hvad hvis man får hjertestop, og derpå genoplives, vender sjælen så om og kommer tilbage? Hvad hvis man har været "død" i to timer og så genoplives?

kjeld hougaard

@ Henrik Okkels Svaret finder du i 1. Mosebog V26-28
Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«
Og det har kristne gjort med besked!
For en ordens skyld: en buddhist har ingen sjæl, målet med et utal lidelsesfulde existenser er INTETHEDEN.