Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

Ingen kan dræbe og partere en vindmølle så brutalt og kropsligt som Lea Porsager

Af med tøjet! Den danske kunstner Lea Porsagers totalinstallation ’STRIPPED’ på Charlottenborg handler om vindenergiens skyggesider. Hun har lagt enorme møllevinger ud på gulvet, men tilføjer så meget krop og fetich til den ellers tørre readymade-tradition, at man tror, det er løgn

Lea Porsagers tværsnit gennem vindmøller ligner både dråber og bryster – eller måske tunger? Detalje fra G.O.D. [GENERATOR.ORGANIZER.DESTROYER] på udstillingen STRIPPED, Kunsthal Charlottenborg, 2021.

David Stjernholm

Kultur
25. juni 2021

Tunger har fået et dårligt ry, efter en række seriekrænkere med tilknytning til Socialdemokratiet har slikket uforvarende kvinder på halsen. 

Heldigvis har vi herhjemme en kunstner, der ser andre muligheder i det ru organ. Lea Porsager (f. 1981) har i flere år brugt tungelignende former til at forestille sig andre og vildere sanseligheder. For eksempel foran KØS i 2017, hvor hun lod tungeagtige miniaturer stikke op mellem fortovssten som en hær af savlende zombier. Eller på Arken i 2018, hvor skummadrasser indfarvet i lilla lignede kæmpetunger, der havde mæsket sig i brombær. 

Hvor kønslæber eller forhud ville være mere kønnede former, har vi alle sammen en tunge – som så også kan ligne vulva eller penis efter forgodtbefindende. Det er en underlig kropsdel, der kan vride sig og skille alverdens smage fra hinanden, men også rækkes ud og fornærme forbipasserende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Morten Balling

Udfordringer med pensionerede vindmøller vil stige i den nærmeste fremtid:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/vindmoellernes-sorte-bagside-gamle...

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.

Nydelig opskæring. Selv Pia Kjærsgaard ville synes det er nydeligt skåret op og lagt til rette.

Nu kommer jeg med saven. I kan bare slette kommentaren, hvis I synes den er for barsk.

Hvis det var lykkedes kunstneren, at frembringe spændende rum og mere spændende sammenstillinger, havde udstillingen kunnet være interessant. Samtidigt kunne hun have givet værket spænding ved at belyse de hule vinger og skrog. Lyd kunne også havet givet opstillingen liv. Det er ikke tilfældet. Værket giver en flad fornemmelse.

Eller hvis kunstneren havde anvist en ny anvendelse af vingen, anvist hvordan materialerne kunne genanvendes eller destrueres på en bæredygtig måde, havde hendes værk været interessant. Udstillingen er desværre bare jævnt pæn, småborgerlig og dybt uinteressant, men der skal også være noget for de borgerlige.

Bedre held næste gang.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir ikke Stella Lystlund.

Havde hun rejst vingerne op eller brugt cylinderen, kreativt, havde hun kunnet danne smukke rum og former, der var interessant at bevæge sig imellem. Det har hun ikke gjort.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver.
Beklager, der er lyd. Det er ikke nok.

Søren Kristensen

Hvorfor skriver G. Gustafsdottir ikke Stalla lystlund?

Mikael Fotopoulos

"An idea is not art. An idea, talent and thousands of hours of hard work is art"

Stella Lystlund

G.Gustafsdottir skriver ikke Stella Lystlund.

Al kunst og arkitektur består af 99.99% hårdt arbejde. Genialitet findes så ufattelig sjældent. Danmark har haft én dygtig arkitekt og det er Utzon. Ikke hans sønners værker men Utzon. Der findes andre habile arkitekter i vores tid, men én står tilbage, som noget særligt. Jeg kan ikke få øje på nogen anden for tiden.

0.01% af udførte værker risikerer måske at leve til eftertiden som kunst eller arkitektur. Måske mindre.

Det står måske endnu mere sløjt til med arkitektur og design, som for tiden nærmest kun består af copy og paste. ​

Søren Kristensen

Gab.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Også på Charlottenborg er brochure- og vægtekster fuld af tunge sætninger som, at »I kernefysikkens nedstigning til materiens sub-atomare væv konfronteres mennesket radikalt med sin egen sansning«.

Det er sikkert fagligt imponerende, hvis man finder læsebrillerne frem, men som introduktion virker det fremmedgørende for selv en relativt indforstået som mig."

Jeg er meget enig, og her følger lidt supplerende forklaring.

Det er oplagt, at forfatteren til udstillingsfolderen har et begreb om de ting, han skriver om, men det er også oplagt, at folderens primære opgave ikke er at oplyse publikum om udstillingen og kunstneren bag den, men at det er at IMPONERE og MARKEDSFØRE Lea Porsager som et intellektuelt og konceptuel UNIVERSALgeni i romantikkens billede.

Hvis publikum derfor står tilbage med en følelse af, at her er der noget, som jeg ikke forstår, så må det umiddelbare svar være, at det skyldes manglende evner til at forstå DYBE ting hos publikum.

På engelsk bruger man betegnelsen "International Art English" om denne form for skriverier. I mange tilfælde er der tale om overvejelser, hvor forfatteren teoretisk bevæger sig betydeligt længere ud, end han dybest set har forudsætningerne for, og derfor ender formuleringerne også ofte i noget, der minder om "sort snak", for såvel de teoretisk indviede, som for dem der ikke er det.

Porsager ved uden tvivl noget om de avancerede ting og forhold, der nævnes i folderen, men hendes styrke er ikke en form for intellektuel og konceptuel udfoldelse af alle disse komplicerede tanker.

Hendes styrke består i at anvende de idéer, der ud fra en ret umiddelbar tænkning, er knyttet til disse teoretiske overvejelser. Hendes styrke er, på et højt niveau, knyttet til det INTUITIVE og det ÆSTETISKE.