Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Kenyanske Armitages dialog med Glyptotekets samling er måske søgt, men også dybt stimulerende

Michael Armitage gør os allesammen til analfabeter i sin dybt stimulerende udstilling på Glyptoteket. En lidt eksalteret kakofoni, der efterlader en tvivl om, om der er én særlig intention med den
Armitages enorme malerier er spækkede med intense og dirrende motiver og symbolik. De er udstillet sammen med diverse genstande og malerier fra Glyptotekets samling, så der opstår en sand tungetale mellem de mange væsensforskellige værker.

Armitages enorme malerier er spækkede med intense og dirrende motiver og symbolik. De er udstillet sammen med diverse genstande og malerier fra Glyptotekets samling, så der opstår en sand tungetale mellem de mange væsensforskellige værker.

Ana Cecilia Gonzalez

Kultur
22. juni 2021

Det er den mest ladede udstilling, jeg længe har set, der lige nu vises med den yngre kenyanske maler Michael Armitage (f. 1984) på Glyptoteket. Armitages egne enorme malerier er spækkede med intense og dirrende motiver og symbolik, og de er udstillet sammen med diverse genstande og malerier fra Glyptotekets samling, så der opstår en sand tungetale mellem de mange væsensforskellige værker. »Knæk koden« lyder mit indre krav med det samme, og forstå alle sammenhænge, referencer og intentioner med sammensætningen. Men jeg opgiver snart ævred for i stedet at blive optaget af Armitages monstrøse værker, der er vilde nok uden alle samtalerne med museumsobjekterne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Gunnar Gjelstrup

Fremragende udstilling, der varmt kan anbefales. Det kan udstillingskataloget også, især professor Tamar Garbs grundige refleksioner over mulige tolkninger af sammensætningen af udstillingens værker.