Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Læs Gutkinds første børnebog med dit trylleblik, så sker der noget nyt

Gutkinds første børnelitterære udgivelse Ane Bjørns ’Trylleblik’ behøver ikke alle sine ord, illustrationerne fortæller på poetisk vis historien
Gutkinds første børnelitterære udgivelse Ane Bjørns ’Trylleblik’ behøver ikke alle sine ord, illustrationerne fortæller på poetisk vis historien

Illustration: Ane Bjørn/’Trylleblik’

Kultur
4. juni 2021

Jeg var garanteret langtfra den eneste, der glædede mig over nyheden om, at forlaget Gutkind ville lancere en børnelitterær linje og havde hyret den dygtige redaktør Tine Flyvholm fra det nu Gyldendalopslugte forlag Høst & Søn til at lægge den. Nu har vi et udgangspunkt: Gutkinds første børnelitterære udgivelse er Ane Bjørns billedbog Trylleblik.

Ane Bjørn er en talentfuld illustrator, der også skriver egne bøger. Denne gang om en pige, der må flygte fra sit hjem med sin familie. Det er en farefuld færd, der også indebærer en rejse på åbent hav i en overfyldt båd. Men pigen holder modet oppe med en evne, som hendes bedstemor har lært hende: Hvis hun lukker det ene øje og dækker for det med to fingre, så får hun trylleblik på det andet øje og ser eller forestiller sig noget smukt midt i alt det grufulde.

På den måde rammer Ane Bjørns fortælling lige ned midt i tidsånden med en fortælling om migration og flygtninge, og samtidig gør den brug af nogle af de mest klassiske træk fra børnelitteraturen: forestillingen om en særlig forbindelse mellem den ældste og den yngste generation og om, at barnet har en tæt kontakt til fantasiens fortryllende kraft – en som fortravlede og fortvivlede forældre har mistet.

Det virker jo helt oplagt at holde fast i den romantiske barndomsopfattelse på et forlag, der ligefrem hedder Gutkind.

Illustrationerne er lavet i blyantskraveringer, og Ane Bjørn har en imponerende teknik. Linje for linje giver hun genstande og landskaber dybde og liv. Det ser så sart og taktilt ud, at man forventer at se grafitstøv på fingerspidsen efter at have ladet den glide hen over papiret. Pigens omgivelser holdes i disse gråtoner, mens farveblyant og akvarel lyser op i hendes trylleblik.

Særligt vellykkede er bogens fire første opslag, hvor vi møder pigen første gang. Først ser vi hende fra ryggen siddende i sin vindueskarm. Her er hun omringet af de sørgelige rester af legetøj: en sprællemand med kun halvdelen af sine lemmer i behold, en bil uden dør og bagdæk, et revnet glas med perler og andre små triste dimser. På næste side ser vi pigen udefra, hvor hun skaber sit trylleblik, og nu er legetøjet pludselig intakte og farverige. De skinner så stærkt, at lysskæret kaster glød på pigens ansigt. I vinduet ser vi pigens evne, men den indrammes af afskallet murværk og skåret karm.

Dernæst er betragteren sendt til vejrs og ser skråt ned på pigen og bedstemoren, der sammen står på et tag omringet af ruiner og nedstyrtede gavle. Her holder bedstemoren to fingre får sit eget øje og to fingre for pigen, og sammen ser de en smuk solnedgang i horisonten.

Straks efter er vi inde i familiens værelse, hvor vi kigger lige ned på dem, som lå vi fastspændt med ryggen mod loftet. Et enkelt ramponeret værelse, hvor den ene væg tilsyneladende er væk og hullet dækket af et stykke sejl holdt fast med murbrokker. Mor, far, dreng, pige, bedstemor og hund er fordelt på tre madrasser på gulvet. Fire af dem sover, men bedstemor og pigen ligger tæt op ad hinanden med fingrene for hvert deres øje og kigger op mod loftet, hvor en farverig sørøverfilm udspiller sig for deres trylleblik.

Illustration: Ane Bjørn/’Trylleblik’

Det er utroligt dygtigt lavet af Ane Bjørn at skabe et transparent lag i illustrationen, hvor vi som betragtere ser både pige og bedstemor og deres tryllefilm ovenfra. Det føles virkelig magisk.

Efter den fire sider lange introduktion til pigens blik og dets udspring bevæger familien sig ud på rejsen, hvor der tilstøder dem det ene traume efter det andet, men stadig løfter pigen de to fingre til øjet, og noget farverigt sker i hendes synsvinkel.

Sammenspillet mellem farver og blyantstreger bærer hele fortællingen i sig, og de små tekstbidder forekommer helt unødvendige. Teksten siger ikke noget, som billederne ikke allerede fortæller mig på en meget mere poetisk facon. Tværtimod er det billedernes historie, der bærer perspektiver videre, som ordene slet ikke formidler. Flugten findes kun i billederne, men trylleblikket findes i høj grad også. Det er kun i billederne, at det skønne og det forfærdelige eksisterer side om side.

Det får mig til at tænke på, at bogen i virkeligheden havde været stærkere, hvis den var ordløs. Så havde illustrationerne fået al opmærksomheden, og det fortjener de. Heldigvis fungerer det jo sådan, at en billedbog ofte læses med to forskellige blik. Oplæseren læser ordene, mens den lyttende læser billederne. Her er et tip: Lån din lytters blik, og læs billederne, før I læser teksten. Afprøv jeres trylleblik. Ser I mon det samme?

Kan man så sige noget om Gutkinds børnelitterære profil ud fra denne første udgivelse?

Der er i hvert fald godt nyt, hvis man savner Høst & Søn, som det var, da Rosinante var et selvstændigt datterselskab under Gyldendal. Forlaget var elsket af særligt dansklærerne, fordi de udgav smalle prisvindende titler, der inviterede til samtale både tematisk og litterært. Det må være det forlag til hvis bøger, der er lavet flest litteraturguides (lærervejledning til litteraturlæsning i folkeskolen).

Men taget i betragtning, at Gutkind i sine voksenudgivelser har været ganske modige, overraskende og genreudfordrende, så føles Trylleblik som noget, børnelitteraturen har set før. I hvert fald tematisk. I illustrationerne sker der noget. Noget nyt.

Ane Bjørn: ’Trylleblik’. Gutkind, 32 sider, 200 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her