Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Må man klappe i Guds hus? Weekenden bød på knitrende kormusik og algod jazz i to kirker på Nørrebro

To kirker på Nørrebro i København dannede fredag og lørdag rammen om uforløst kormusik og gudesmuk jazz. Særligt elguitarguden Jakob Bro gav sine lyttere en salig følelse af at være blevet renset
Ghost Coast Choir skriver ifølge sig selv »storladne sange, der kredser om klimaforandringer, rumrejser og smerten ved at miste. Alt sammen uden at involvere de højere magter«. Fredag aften i Skt. Johannes Kirken forblev det potentiale dog en anelse uforløst.

Ghost Coast Choir skriver ifølge sig selv »storladne sange, der kredser om klimaforandringer, rumrejser og smerten ved at miste. Alt sammen uden at involvere de højere magter«. Fredag aften i Skt. Johannes Kirken forblev det potentiale dog en anelse uforløst.

René Passet

Kultur
15. juni 2021

Foran alteret står en synthesizer og to stratocastere. Aftensolens stråler lyser ind gennem Skt. Johannes Kirkens spidsbuede vinduespartier, så det glimter i glasset på lysekronernes elpærer. Der er bogstavelig talt højt til loftet, der er malet i den samme lyseblå farve som de engangsmundbind, flere blandt publikum er iklædt, indtil de finder en plads på bænkerækkerne og kan tage det af med god samvittighed. På døbefonten står en håndsprit, og på hylden foran mine knæ hviler Den Danske Salmebog.

Men det er ikke salmesang, der skal fylde kirkerummet i aften. Ikke i traditionel forstand i hvert fald.

Kirkerummet er et rum for både ro og tro, men i aften er det ikke religionen, der er i højsædet, og roen er afløst af duoen Ghost Coast Choirs neoklassiske og elektronisk ambiente kompositioner. De spiller en knitrende kormusik uden guddommelig inspiration. De skriver »storladne sange, der kredser om klimaforandringer, rumrejser og smerten ved at miste. Alt sammen uden at involvere de højere magter«, som de formulerer det i pressematerialet til deres debutalbum Ghost Coast Choir. Det er sange fra denne udgivelse, der udgør aftenens repertoire.

Klapper man i en kirke?

Spørgsmålet runger i stilheden, da guitarist Thorben Seierø og Gustav Rasmussen, der spiller på tangenter, teknik og trompet træder ind foran alteret. Jeg er i tvivl, ligesom resten af publikum, der forholder sig tavst afventende.

Ni sangere fra det århusianske kammerkor Ensemble Edge træder ind. De er iført sorte munkekutter og stiller sig, så de danner en rituel halvcirkel bag Gustav Rasmussen og Thorben Seierø. Korets stemmer blander sig med dystre samplede korfragmenter og lidende elguitar på åbningsnummeret »Soldier«, der er en sørgmodig hymne til en død soldat:

»Good night, sweet soldier. You’ve been shouldering this too long.
Ain’t no good using anger praying up a storm. Flush out the truth, transform.
Good night, sweet soldier. Are you happy where you sleep?
Is it everything you hoped for, everything you need? Your last taste was human greed

Da nummeret ringer af, indtræffer en indforstået enighed blandt publikum om, at et bifald er på sin plads. Vi er til koncert. Ikke til gudstjeneste. Så vi klapper, så det runger i det store kirkerum i Nørrebros største kirke.

For meget lys

Skt. Johannes Kirke blev opført i 1861 på Blegdamsvej ved det, der i dag er Sankt Hans Torv. Det er kun et stenkast fra spillestedet ALICE, der har arrangeret koncerten. ALICE er på grund af udfordringer med deres ventilationssystem for en tid blevet nødsaget til at søge nye steder, hvor de kan huse deres altid alsidige og inspirerende musikprogram. Og at booke Ghost Coast Choir til at optræde i den nærmeste kirke, virker næsten for oplagt.

Selv om akustikken i det store kirkerum giver sangernes harmonier vinger, ville jeg på nogle måder hellere have hørt koncerten i mindre hellige omgivelser. Som på den tyske musikfestival, Haldern Pop Festival, hvor Gustav Rasmussen og Thorben Seierø optrådte med en tidlig version af projektet og det indierockband, Alcoholic Faith Mission, de også spiller i sammen.

Der er en stærk kontrast mellem sopranernes klare stemmer og den skrattende mandevokal, der på »Broken Voice« bliver hakket i autotunede småstykker. »Love in Trenches« er en spacerocket melodi, der i sin stil minder om det britiske indieband Spiritualized med luftige akkorder, flerstemmigt mandskor og Rasmussens sakrale smæld med synthlydene.

»Missionary Lover« er duoens bud på en korsang i et science fiction-univers. Herpå fortælles om en forjættet rejse: To mennesker begiver sig ud i rummet for at finde en planet, de kan overleve på. Musikken bliver mere og mere outreret, og da sangen er ved vejs ende, bimler kirkens klokker fjernt udefra, som for at minde publikum om, hvor de fysisk befinder sig.

Der er desværre så meget lys i kirken, at videokunstner Tobias Holmbecks visuals ikke rigtig kommer til deres ret. De forbliver flakkende skygger i skiftende farver mod Johannes Ludwig Lunds maleri af Kristi himmelfart, der pryder altertavlen.

Jeg fornemmer ellers, at Holmbecks projektioner, der som skeletfingre griber efter de slanke marmorsøjler, ville have suppleret både musikken og kirkens gotiske stil fint, hvis de havde været mere synlige.

Ghost Coast Choirs kompositioner nærmer sig, men når aldrig op på niveau med eksempelvis den intelligent finurlige lydkunstner Holly Herndons brug af vokalkor eller amerikanske Julianna Barwicks meditative spiritualitet. Ensemble Edge synger upåklageligt, og stemningen i kirken er andægtig, men koncerten bliver aldrig helt forløst.

Bro i Brorsons Kirke

Anderledes helstøbt og algod er den lytteoplevelse, jeg får aftenen efter i en anden kirke lidt længere ude på Nørrebro. Brorsons Kirke på Rantzausgade har en rytmisk musikprofil. De bruger ofte kirkerummet til koncerter af forskellig art, og de har erstattet det traditionelle orgel og kirkekor med et kirkeband. Hver anden weekend holder præst Nicolaj Stubbe Hørlyck ligefrem nogle såkaldte jazzmesser.

Denne søndag aften er der også jazz på programmet, da kirken i samarbejde med ALICE har inviteret den internationalt anerkendte guitarist Jakob Bro til at spille.

Bro har netop modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat med begrundelsen, at han »fanger essensen af melodisk ren skønhed uden at miste kant eller musikalsk mod«.

Han lister ind på alterscenen i strømpesokker og en blomstret skjorte, der matcher hans lyserøde elguitar. Med sig har han den norske trompetist Arve Henriksen og trommeslager Jorge Rossy fra Spanien, med hvem han i februar udgav det vidunderligt afdæmpede album Uma Elmo.

Altertavlen er et indrammet graffitimotiv med ordene »God is Love«, og fra prædikestolen siver røg fra en røgmaskine, der henlægger rummet i en let dis. Den fortager undervejs i løbet af den halvanden times underspillet vellyd, som trioen leverer.

Salig følelse

Bro kan både få sin guitar til at klinge tvært som et surt orgel og strengende til at bimle som kirkeklokker. Han dæmper gerne sine minimalistiske toner helt for at give Henriksen luft nok omkring trompeten, så alle kan høre nuancerne i nordmandens spil.

Henriksens legende improvisationer er høje på ilt og imponerende varierede. Ved brug af skiftende trompeter fremtryller han både eventyrlige drømmetoner, fløjtelyde og skingre primalskrig. Han messer og pruster gennem sit mundstykke og kan vitterligt både blæse og have to trompeter i munden på samme tid.

Til sammenligning gør trommeslager Jorge Rossy ikke meget væsen af sig selv, og det er netop hans styrke. Det er en kunst at være tilbageholdende og afventende med så afklaret en timing som hans. Ofte føler han rytmerne frem med fingrene, så slagene runger af blød hud mod metal, fordi han svagt tirrer sine bækkener med knoerne.

Som Jakob Bro forklarer undervejs, består Uma Elmo af både ældre og nyere kompositioner. En af de ældste er »Slaraffenland«, som Bro oprindeligt skrev sammen med saxofonist Jakob Dinesen i deres ungdomskvartet Beautiful Day.

Men i trioens fortolkninger virker alle numre som en del af samme helhed. Og det forekommer uforståeligt, at de tre musikere praktisk talt kun havde hilst på hinanden, inden de indspillede den betagende »Morning Song«, som de afslutningsvis fortolker i et ekstra ekstranummer.

Jeg forlader Brorsons Kirke med en salig følelse af at være blevet renset efter en aften med levende musik på allerhøjeste niveau.

Koncert med Ghost Coast Choir i Skt. Johannes Kirke den 12. juni 2021.

Koncert med Jakob Bro, Arve Henriksen og Jorge Rossy i Brorsons Kirke den 13. juni 2021.

Begge er arrangeret af spillestedet ALICE.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her