Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’My Salinger Year’ er en charmerende dannelsesfortælling om en ung kvindes forfatterdrømme

Margaret Qualley er virkelig god i rollen som unge Joanna, der i den fine ’My Salinger Year’ bliver ansat på et litterært agentur i New York og får forfattervejledning af selveste J.D. Salinger
’My Salinger Year’ fortæller om unge Joanna (Margaret Qualley), der så gerne vil være forfatter, og som får arbejde på et litterært agentur i New York.

’My Salinger Year’ fortæller om unge Joanna (Margaret Qualley), der så gerne vil være forfatter, og som får arbejde på et litterært agentur i New York.

Another World Entertainment

Kultur
1. juli 2021

Det er nærmest en tidslomme, hovedpersonen i My Salinger Year, den universitetsstuderende Joanna (Margaret Qualley), træder ind i, da hun i midten af 1990’erne får arbejde på et litterært agentur i New York.

Det er den formidable og lidt intimiderende Margaret (Sigourney Weaver), der er chef på agenturet, hvor man gennem tiden har haft forfattere som Agatha Christie og F. Scott Fitzgerald i stald. Det største navn lige nu er den pressesky J.D. Salinger, der ikke har fået udgivet en bog siden 1960’erne, men stadig dyrkes på grund af ungdomsklassikeren Forbandede ungdom.

Det er al posten til ham, som Joanna blandt andet sættes til at besvare, og det foregår på skrivemaskine, fordi Margaret er meget mistroisk over for moderne teknologi. Hun mener, at computere kun giver ekstra arbejde og i øvrigt ikke vil holde længe.

Meningen er, at Joanna, Jo, blandt venner, skal besvare de forskellige breve med standardformuleringer, men hun bliver så optaget af især fanbrevene, der handler om, hvor meget Salinger har betydet for brevskriverne, at hun begynder at skrive sine egne svar.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

J. D. Salinger er forfatteren til Catcher in the Rye, det tyvende århundredes måske største ungdomsklassiker. Fortællingen om Holden Caulfields modningsproces fra barn til voksen blev i mange år, ikke mindst af halvskræmte moralsk forfængelige dansklærere, betragtet som en kultbog. Sandheden er bare at vi var alt for mange der læse Forbandet ungdom til at tale om kult. Jeg så den i hvert fald på hylden i alle de ungdomsværelser jeg besøgte i tresserne og halvfjerdserne.

Hvis du vil lede efter bogen i dag skal du måske søge under "Griberen i rugen", som er den direkte oversatte titel forfatteren Klavs Rifbjerg desværre fik tromlet igennem, i 2004 under stort rygklapperi hos Politiken - som om der var noget i vejen med Vibeke Schrams Forbandet ungdom, andet end at den måske skyggede lidt for meget for Rifbjergs eget forsøg i samme genre: Rend mig traditionerne. Rend mig i Rifbjerg.