Susan Sontag påpegede årtier tilbage problemerne ved at anvende sygdomsmetaforer på samfundsfænomener. Blandt andet fraskriver sygdomsmetaforerne politiske modstandere enhver legitimitet. En sygdom er blottet for rationalitet udover destruktionens logik. Vi søger ikke kompromiser med modstandere, der beskrives som kræftsvulster og pestbylder – vi bekæmper dem med alt vi har til kampen er vundet eller tabt.
I sin nye bog viser Anjuli Fatima Raza Kolb, at der i krigen mod terror har været en udbredt brug af sygdomsmetaforik. Mere specifikt en udlægning af terror som epidemisk sygdom. Hun leverer talrige eksempler på, hvordan terror i islams navn i vestlige medier og blandt politikere og rådgivere bliver beskrevet som smitsom kolera og pest, der skal nedkæmpes overalt med alle midler.
Nu har vi en fin tradition for at betegne ekstremisme som en sygdom.
Sygdom kan kureres og giver dermed håb om helbredelse, så vi kan leve fredeligt sammen.
Tænk, hvis vi kom til den erkendelse, at de bare hader os af et ondt hjerte? Så er alt håb ude.
"Pest over Europa" af socialdemokraten Hartvig Frisch 1933.
Vi fik jo i det store og hele kureret den sygdom.