Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Ny bog: Dansk uddannelsespolitik er ikke (kun) dansk

Uddannelsesforsker John Benedicto Krejslers værk ’Skolen og den transnationale vending’ byder på en grundig og oplysende kortlægning af de styrende rationaler bag den internationale uddannelsespolitik
Krejsler gået på jagt efter de sandheds- og praksisregimer, der regulerer den uddannelsespolitiske tale og institutionelle hverdag i ’Skolen & den transnationale vending’.

Krejsler gået på jagt efter de sandheds- og praksisregimer, der regulerer den uddannelsespolitiske tale og institutionelle hverdag i ’Skolen & den transnationale vending’.

Anne Bæk

Kultur
11. juni 2021

Stakkels lille Danmark, der bliver fjernstyret af onde og stærke internationale kræfter i EU og OECD. Og stakkels Udkantsdanmark, der bliver styret med hård hånd af de højtuddannede eliter, der formeligt har stjålet uddannelserne fra folket og formået at centralisere dem i storbyerne …

Skulle man have mod på at læse en ganske anden og langt mere oplysende og perspektivrig fortælling om den transnationale vending i og af dansk skole- og uddannelsespolitik, så kan jeg på det varmeste anbefale John Benedicto Krejslers grundige moppedreng: Skolen og den transnationale vending. Dansk uddannelsespolitik og dens europæiske og angloamerikanske forbindelser.

Krejslers velskrevne og grundigt researchede bog vil etablere sig som et standardværk i dansk uddannelsesforskning sammen med værker som Dansk Skolehistorie og Pædagogikkens idehistorie. Ikke mindst på grund af dens kilderige studier i de seneste 20-30 år internationale uddannelsespolitiske trends, der blandt meget andet kortlægger, hvordan EU har slået på tromme for sammenhængen mellem økonomisk værk og livslang læring fra vugge til krukke, hvordan OECD etablerede sig som verdens mest indflydelsesrige tænketank, og hvordan der etableres konsensusfremmende partnerskaber på tværs af landene via den såkaldt ’åbne koordinationsmetode’ og diverse overvågnings- og styringsteknologier.

Kortlægning af uddannelsespolitikkens rationaler

Det er forfatterens grundtanke, at den transnationale prægning af uddannelsessystemerne sætter sig igennem via en »tilpasning af uddannelserne til styrkelse af nationalstaternes konkurrenceevne«, og at politikere og embedsmænd bidrager velvilligt til at gennemsætte og forfine de styringsregimer, der følger med i kølvandet på de internationale PISA-målinger og udstilling af skolebørnenes læse-, skrive- og regnefærdigheder og tilpasningen af det højere uddannelsessystem til Bolognaprocessens standarder (herunder modulopbygningen af studierne, ECTS-pointsystemet og læringsmåls- og kompetenceskabelonerne).

Dansk uddannelses- og skolepolitik er derfor ikke bare dansk. Efter Anden Verdenskrig sættes det økonomiske begreb human kapital i højsædet, og fra Malaga til Kiruna og fra San Francisco til København samles opmærksomheden om at højne afkastet af folks uddannelsesvalg og designe uddannelsessystemet således, at den kommende arbejdskraft får attråværdige og salgbare kompetencer. I en global vidensøkonomi bliver uddannelsesproduktion vigtigere end produktionen af grise og biler.

Krejsler, der er professor (MSO) ved Afdelingen for Uddannelsesvidenskab ved DPU på Aarhus Universitet, anvender en genealogisk og policy-teoretisk tilgang til materialet. Inspireret af poststrukturalistisk filosofi og samfundsteori, ikke mindst den franske tænkningshistoriker Michel Foucaults begreb om governmentality, er han i særlig grad optaget af, hvordan styringsprocesser »udmøntes som regulering gennem selvregulering«. På den mest paradoksale, men også ganske ofte gnidningsløse facon, styrer de moderne magtformer ved hjælp af frihed til at ville det, man skal. Subjekterne og aktørerne er mange, men logikken er den selv samme. Hvad enten vi taler om nationer, universiteter, skoler, forskere, lærere, embedsmænd, studerende, elever eller forældre, så lærer de at sammenligne sig med andre og at praktisere selvledelse.

Mellem selvoptimering og selvbebrejdelse

Optimerer man ikke sig selv, risikerer man at sakke bagud, hvad enten det drejer sig om en skamfuld national PISA-test (både tyskerne og danskerne blev ramt af såkaldte PISA-chok for 10-15 år siden), en lavt præsterende skole eller en mindre heldig individuel eksamen.

Således er Krejsler gået på jagt efter at forfølge de sandheds- og praksisregimer, der regulerer den uddannelsespolitiske tale og institutionelle hverdag; men han er også interesseret i at blotlægge det mulige modstandsfelt og spillerum, der medproduceres af den internationale uddannelsespolitik. Uddannelsespolitikken sætter sig aldrig rent igennem.

Helt vildt spændende er det konkret og detaljeret at få mulighed for at følge, hvordan den tilbagevendende udstilling af den nationale implementering af performanceindikatorer i forbindelse med Bolognaprocessens fremadskridende gennemsættelse ’producerer’ et gensidigt gruppepres blandt de deltagende 48 europæiske lande. Performancekravene drejer sig blandt andet om uddannelsesniveau, kvalitetssikring, gensidig anerkendelse og ansættelsesgrad. Den uundgåelige og for mange landes embedsmænds meget ubehagelige repetitive synliggørelsesproces hvert andet til tredje år kan meget tankevækkende beskrives ved hjælp af tre dynamiske ’ing-words: ’naming, shaming, blaming’.

Hellere policyanalyser end ramsaltede kritikker

Krejsler er af den opfattelse, at hans kortlægningsprojekt bidrager til en »problematisering« af den transnationale vending. Men hans kritikbegreb er meget spagfærdigt. Således leverer han hverken en fundamental kritik af begrebet human kapital endsige en sønderlemmende kritisk analyse af de fatalt-ødelæggende konsekvenser af »den læringsmålstyrede skole med dens vending fra fokus på undervisningsindhold til læringsudbytte, som operationaliseres i form af kompetenceområder, viden og færdigheder.«

Krejsler er ikke begejstret for de angloamerikanske school-effectiveness- og evidensbevægelsers aktuelle dominans, men han har heller ikke megen faible for en mere tyskinspireret didaktisk dannelsestænkning. Snarere er han til fransk tænkning af en tilsyneladende ikkenormativ karakter efter devisen: analyser og kortlægninger i lange baner. Bildung – det er et alt for støvet begreb for ham.

John Benedicto Krejsler: Skolen og den transnationale vending. Dansk uddannelsespolitik og dens europæiske og angloamerikanske forbindelser. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 286 sider, 349 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

En mageløs selvafsløring i forhold til det tab af dannelse og forståelse, de pågældende politikker udsætter os alle for, rummes i denne artikel. Død over Bolognaprocessen og alle dens nivellerende og irrelevante forsøg på at tvinge viden og indsigt, frihed og lighed under åget ud fra en misforstået opfattelse af 'solidaritet'.