Anmeldelse
Læsetid: 10 min.

Ny bog: Transbevægelsen opretholder en stereotyp opfattelse af køn

Kajsa Ekis Ekmans bog om kønnets eksistens minder os om, hvor vigtigt det er at fortsætte kampen for at frigøre os fra stereotype kønsopfattelser og ikke (utilsigtet) cementere dem i tolerancens og modernitetens forførende sprog

Kajsa Ekis Ekman undersøger, hvor kønnet findes i dag. Det er nemlig ikke længere menneskets biologi, der afgør vores køn.

Joel Nilsson

Kultur
11. juni 2021

Skal vi tro Kajsa Ekis Ekman, en markant svensk stemme i kønsdebatten, er vi i dag banket tilbage til 1950’ernes stereotype kønsforståelse. Vi ser dog ikke en essentialisering af det biologiske køn som i 1950’erne, men værre endnu, en essentialisering af den stereotype opfattelse af kønnene. Hendes nye bog, Om Kønnets eksistens: Tanker om det nye syn på køn, er en overbevisende, faktatung, velresearchet bog om den politisering af transpersoners liv og levned, som foregår i Sverige i dag – og som vi også ser konturerne af i Danmark.

Hvis man insisterer på at diskutere de uendeligt mange dilemmaer, der står i kø, når det drejer sig om børn, der mener, at de er født i den forkerte krop, så er man intolerant, bagudskuende og reaktionær. Den moderne, tolerante tilgang til en minoritetsgruppe som transpersoner er at sikre ethvert menneske de bedste forudsætninger for at leve et lykkeligt liv. Det er Ekman naturligvis heller ikke modstander af, men hun vil dog gerne gøre opmærksom på den pris som det nye syn på kønnene har – og ikke kun i relation til transpersoner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Der er ret meget her, der er helt lodret forkert, og andet som maler med en kilometerbred pensel henover et hvert tilløb til nuancer. 'Transbevægelsen' behandles som en monolit, der har ét synspunkt og én stemme. Ud fra alt dette skulle man ikke tro at ikke-binære transpersoner findes. Men det gør de, og de er sådan set en indflydelsesrig del af trans-samfundet. Hvad de vil er ikke så meget at skifte fra den ene fasttømrede køns-kasse til den anden -- snarere at bryde ud og både fysisk og socialt blive sådan som de har brug for at være, uden at det passer pænt ind i lyserød vs lyseblå.

Ud fra ovenstående skulle man i øvrigt tro at alt er forbi og man er låst fuldstændig fast på et spor, når man har fået første dosis hormonblokkere. Det er decideret hen i vejret.

En anden ting som fylder mig med undren, og i stigende grad med forargelse, er retorikken om hvorvidt "køn eksisterer", hvor transkønnede bliver påduttet det absurde synspunkt at køn ikke eksisterer. Men kradser man lidt i overfladen, viser det sig at det påståede common-sense synspunkt at "køn eksisterer" i praksis dækker over en hel del mere end bare eksistens, nemlig også at det skulle være simpelt og uforanderligt. De fleste transkønnede (inklusive de ikke-binære) mener skam at køn er yderst virkeligt -- ellers ville de sgu nok ikke bruge så mange kræfter på at ændre sig, ganske fysisk og endokrinologisk såvel som socialt. Anstødsstenen her er at transkønnede mener at køn er foranderligt, og dette mistolkes så som at det skulle være uvirkeligt. (Jaja, et eller andet sted på youtube kan man nok finde en eller anden som siger noget der kan tolkes som at køn er bogstaveligt uvirkelig, men et eller andet sted på youtube kan du finde folk der siger hvad som helst.)

"Født i den forkerte krop"-retorikken, det er sådan set en større diskussion internt i trans-miljøer. Den var populær tidligt i udbredelsen af kendskab til transkønnethed, fordi den er simpel og intuitiv. Men i virkeligheden gik der ikke lang tid før der var en del transkønnede, der påpegede at det ikke var en god beskrivelse af alle transpersoners oplevelser. Den har bare hængt stædigt ved, fordi den er nem at sælge. Man kan skam finde transkønnede som ret tidligt var afklarede, men de er bestemt ikke den eneste slags.

I øvrigt, prøv som tankeeksperiment at indsætte 'The Gay Agenda' i teksten der hvor der står 'transbevægelsen'. Det er lige til at få firser-homo-deja vu af -- med moralsk panik og red børnene og alt hvad dertil hører.

Martin Hansen, Rasmus Hansen, Klaus Lundahl Engelholt, Tor Brandt, David Zennaro, Rei Mansa, Søren Pold, Jimmy Hansen, Torben Kjeldsen, Steffen Gliese, mads brynnum, Sebastian Jørgensen og Louise Bonde anbefalede denne kommentar
Henrik Brade

Det er vigtigt at give et nuanceret billede af den debat der har udspillet sig i kølvandet på denne bog i Sverige og derfor vil jeg anbefale alle der er intresserede at - ved siden af Ekis Ekmans bog - læse replikken '100 fel i Ekmans bok' som er skrevet af RFSL (søsterorganisation til LGBT+ Danmark)

https://www.rfsl.se/verksamhet/trans/100-fel-i-ekmans-bok/

Troels Ken Pedersen, Rasmus Hansen, David Zennaro, Søren Pold, Steffen Gliese og Louise Bonde anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Troels Ken Pedersen 10. juni, 2021 - 22:32

Argumentet om at være 'født i en forkert krop' var nødvendigt i den historiske situation. Indtil 1960'erne nægtede lægerne og kirurgerne i USA over én kam at tillade eller udføre fysiske kønsskifteoperationer. De betragtede det som et brud på lægeløftet at udføre, hvad de anså for at være en lemlæstende operation, på en fysisk rask person.

Helt bortset fra, at lovgivningen og lægeforbundenes adfærdsregler kunne gøre det farligt for dem at udføre operationen, så ville de simpelthen ikke.

Situationen i de fleste andre lande var den samme. Da Rigshospitalet i Danmark under stor mediedækning udførte operationen på en amerikaner i 1950'erne, kom der hurtigt udenlandske ansøgninger i et sådant antal, at man så sig nødsaget til at reservere den for danske statsborgere.

Kritikken mod argumentet er rimelig. Det medførte, at godkendelsen af den fysiske kønsskifteoperation hos hver enkelt ansøger blev gjort afhængig af psykologiske undersøgelsesprocedurer, der skulle frasortere 'uægte' kvinder.

I mange lande i nutiden er argumentet stadig nødvendigt, dels for overhovedet at få legaliseret den fysiske kønsskifteoperation, dels for at få sikret, at den giver ret til juridisk kønsskifte efterfølgende.

Jeg har skrevet det før - når kompromisløse aktivister tager magten over dette politikområde i de mest demokratiske og fremskridtsvenlige lande, bliver muligheden for foreløbige mellemløsninger undergravet, og de mere konservative lande reagerer ved at gå i skyttegraven. Polariseringen sker også internt i USA, og den er selvforstærkende, fordi den konservative reaktion fremkalder en bitterhed, som i de progressive delstater rettes indad mod intern opposition.

Henriette Stick

god artikel: bare en lille rettelse BACP er ikke den britiske sammenslutning af psykologer, men af psykoterapeuter. Det er BPS.

Jacob Graack

Jeg har endnu ikke fundet tid til at læse bogen, men jeg noterer mig også, at det ikke 'kun' er RFSL (den svenske pendant til LGBT DK), der har været ude og kritisere elementer af Ekmans bog. Kritikken af bl.a. deciderede faktafejl og brug af mere eller mindre upålidelige kilder kommer ikke bare indefra LGBT-miljøet, men er bredere end som så, som det fremgår af følgende artikel:

https://www.svt.se/kultur/kajsa-ekis-ekman-anklagas-for-faktafel-i-ny-bok

Det betyder jo ikke, at bogen ikke kan lægge op til en relevant faglig diskussion - og jeg vil da glæde mig til at læse den. Men jf Troels Ken Pedersens indlæg ovenfor, så er jeg også meget kritisk overfor benyttelsen af termen 'Transbevægelsen', der lader til at dække over en meget forsimplet forståelse af, at alle transkønnede mere eller mindre formodes at bekende sig til den samme bevægelse med nogle bestemte fastlåste forestillinger og ønsker.

Nanna Mik Meyer slår jo netop fast, at hun selv '...vægrer sig ved at blive reduceret til en kategori' - og der er en risiko for at falde i den samme tendens til at reducere transkønnede individer til deres 'kategori' ved at begynde at snakke om en international 'Transbevægelse'. I hvert fald som jeg ser det. Ikke at der ikke findes bevægelse(r), der også indbefatter kampen for transkønnedes rettigheder - og der skal naturligvis være plads til kritik af de mål, som visse af disse bevægelser kunne have.

Det trækker desværre bare tråde til den forsimplede argumentation hos højreorienterede kristne essentialister som fx biologen Kåre Fog, der også fremturer med en forestilling om at unge piger snart ikke kan være i verden uden at blive mobbet, hvis de ikke hellere vil være drenge. Og han benytter også forestillingen om en international sekterisk 'Transbevægelse' i sine angreb på minoritetsrettigheder.

Troels Ken Pedersen, Rasmus Hansen, Steffen Gliese, David Zennaro, Rei Mansa og Søren Pold anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Jeg synes Nana Mik Meyer har skrevet en yderst læseværdig og klar anmeldelse af Ekmans bog.

Jeg har ikke læst bogen af den svenske forfatter, men har set kritik fra især LGBT+ kredse samt anerkendende kommentarer. Men hvad angår bøger om emnet, så har jeg især fulgt reaktionen på den helt nye bog Material Girls - Why Reality Matters for Feminism skrevet af Kathleen Stock. Hun er filosof, professor, hvid, lesbisk. Stock hører til i Gender Critical-kategorien og har lige som mange andre på den front oplevet at blive presset ud fra bl.a. arrangementer. Bogen har, så vidt jeg har set, fået ros for sin grundighed og saglighed. https://www.littlebrown.co.uk/titles/kathleen-stock/material-girls/97803...

Nike Forsander Lorentsen og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar
Pernille Rübner-Petersen

Læs denne kronik: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7799517/En-pik-er-ikke-en-social-...
Den opsummerer stort set de samme pointer som Ekmans bog /Mik-Meyers anmeldelse. Men mere end at låse ’transbevægelsen’ og transpersoner fast i en bestemt politisk/aktivisk diskurs fokuserer den på problematikken eller kampen om ’sandheden/ virkeligheden’ vedrørende kønsidentitet som forskellige aktivistiske positioner og diskurser - og kønsteoretiske paradigmer, som tørner sammen.
Her kan personer med diverse kønsidentiteter skøjte rundt og indimellem stå fast! Og her er forskellige grupper indenfor LGBT+miljøet i DK i konflikt.

Ligesom både det biologiske køn, det kulturelle køn udspiller sig i et kontinuum – et spektrum - således udspiller også kønsidentiteten OG forestillinger om den på en relativistisk skala. Ikke i fasttømrede kategorier.

ALLIGEVEL (mener jeg) giver det fortsat mening at tale om kvinder og mænd som to forskellige, afgrænsede kategorier baseret på biologi. TRODS ALT eller SAMTIDGÌG MED alle de konstruktivistiske tilgange til køn.

Colin Bradley

Prøv også "Irreversible Damage" af Abigail Shrier

Nike Forsander Lorentsen

A woman's body is her home not an outfit.