Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Peter Poulsen kører i sine nye digte overvejende på rutinen

Den tyndhed, som desværre kendetegner mere end halvdelen af Peter Poulsens i denne ombæring magelige sneglefartsdigte, kan muligvis forklares ved en slags ægthed hos forfatteren
Peter Poulsen er for jordbunden til ret længe ad gangen at holde på en højtidelig forestilling.

Peter Poulsen er for jordbunden til ret længe ad gangen at holde på en højtidelig forestilling.

Berit Hvassum

Kultur
25. juni 2021

Lidt for firkantet sagt handler de fleste af veteranen Peter Poulsens nye digte om de samme tre ting. For det første om sex og fantasier om sex. For det andet om aldring, om alt livs rejse, med tiden, mod døden, tilsat lidt tanker om evigheden. Og for det tredje om sex og alt, hvad der kan fremkalde associationer om sex.

Nå, ja, så var det alligevel kun to ting. Til indtrykket af forenkling bidrager herudover, at alle digtene med få undtagelser, poetisk betragtet, følger én og samme opskrift: Man tager noget uoverskueligt stort (verden eller tiden eller universet), og kører det så ned til det helt lille format. Eller man lægger ud med noget, der sædvanligvis anses for ophøjet, og snakker det derpå ned med en flad, ofte temmelig bøvet vits. Poulsen har før i tiden vist sig som en overraskende og sjov fortæller af præcise historier og lader da også denne evne lyse i de fine »Gammel mand med håndvask« og »Gammel mand uden håndvask«, men i øvrigt rendyrker Onde drømme reduktionsteknikken ’modsat forstørrelse’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her