Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Smagen af sult’ ligner en prætentiøs reklame for moderne skandinavisk kultur

Christoffer Boes nye melodrama, ’Smagen af sult’, minder med sit portræt af en kompromisløs elitekok om instruktørens tidlige kunstfilm. Alt er overvældende og uvirkeligt elegant, mens den grundlæggende historie er ret banal
Store set alle situationer med filmens hovedpersoner, Carsten – spillet af Nikolaj Coster-Waldau – og Maggie – spillet af Katrine Greis-Rosenthal – er super intense.

Store set alle situationer med filmens hovedpersoner, Carsten – spillet af Nikolaj Coster-Waldau – og Maggie – spillet af Katrine Greis-Rosenthal – er super intense.

Henrik Ohsten

Kultur
24. juni 2021

Lyden af kirkeklokkerne fra Marmorkirken, dette Københavns mest pompøse bygningsværk, blander sig med staccato cellostrøg af den skæbnesvangre slags i åbningsskuddet i Christoffer Boes nye drama, Smagen af sult. Der zoomes ind på kirkens irgrønne kuppel, mens et citat af den amerikanske forfatter Kathy Acker (1947-97) kommer nærmere og nærmere.

»If you ask me what I want, I'll tell you. I want everything,« står der, og sådan har hovedpersonerne i Smagen af sult det også. Kameraet dykker lodret ned og nærmer sig en bygning ovenfra, inden der klippes til det store og smagfuldt belyste køkken, hvor kokken Carsten (Nikolaj Coster-Waldau) er i gang med at stege et æg. Han er ekstremt fokuseret, og det samme er hans kone, Maggie (Katrine Greis-Rosenthal), der ser ham tilberede de forskellige komponenter i en ret, han omhyggeligt anretter med en pincet og serverer for hende. Smagsmæssigt har den det hele, konstaterer hun, men alligevel mangler han lige at slippe kontrollen i måden, den er anrettet på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her