Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Benedict Cumberbatch er god til at spille helt almindelig i den stemningsfulde ’Den gode spion’

Dominic Cookes ’Den gode spion’, der foregår i tiden omkring Cubakrisen, er en medrivende film, der stemningsfuldt indfanger noget af den samme skyggeverden af bedrag, spionage og storpolitik som de bedste John Le Carré-filmatiseringer
Gode miner til slet spil hos den sovjetiske officer Oleg (Merab Ninidze) og den britiske forretningsmand Greville (Benedict Cumberbatch), der i begyndelsen af 1960’erne er med til at redde verden fra Tredje Verdenskrig i ’Den gode spion’.

Gode miner til slet spil hos den sovjetiske officer Oleg (Merab Ninidze) og den britiske forretningsmand Greville (Benedict Cumberbatch), der i begyndelsen af 1960’erne er med til at redde verden fra Tredje Verdenskrig i ’Den gode spion’.

Scanbox

Kultur
8. juli 2021

I løbet af 13 dage i oktober 1962 var verden meget tæt på Tredje Verdenskrig. Russerne var i færd med at placere langtrækkende atommissiler på Cuba, og amerikanerne med præsident John F. Kennedy i spidsen gav dem et ultimatum, der lød noget i retning af: Stop, eller vi skyder.

De 13 dage, der siden blev døbt Cubakrisen, er skildret set fra amerikanernes synsvinkel i flere film, ikke mindst Roger Donaldsons velformede, elementært spændende Thirteen Days (2000). I den spiller Kevin Costner Kennedy-rådgiveren Kenny O’Donnell, der sammen med Kennedy-brødrene prøver at finde ud af, hvad der egentlig foregår i Cuba, og hvad sovjetlederen Khrusjtjov er ude på, inden det er for sent.

Dominic Cookes nye og ikke mindre spændende, lige så karakterdrevne og virkelighedsbaserede Den gode spion handler også om Cubakrisen, især tiden inden, russerne og amerikanerne begyndte at lægge arm i 1962.

En russisk GRU-oberst Oleg Penkovsky (Merab Ninidze) er så foruroliget over Khrusjtjovs aggressive fremfærd og uforsonlige brandtaler imod amerikanerne, at han beslutter sig for at lade englænderne og dermed amerikanerne vide, hvad der foregår blandt andet på Cuba.

Han ved, at en atomkrig vil lægge verden øde, og Oleg, der har kone og barn, vælger at følge sin samvittighed med fare for liv og helbred.

Næsten et kammerspil

CIA-agenten Emily Donovan (Rachel Brosnahan) bliver sat på sagen, og snart er hun og den britiske efterretningstjeneste i færd med at rekruttere forretningsmanden Greville Wynne (Benedict Cumberbatch). Han rejser i forvejen i Østeuropa, og det vil ikke vække mistanke, hvis han udvider sit virkefelt til også at omfatte Sovjetunionen.

Nok så vigtigt er han ikke spion og derfor ikke i forvejen kendt af KGB. Greville, der selv har kone (Jessie Buckley) og barn, siger ja, efter at Emily i utilslørede vendinger fortæller ham, hvad der vil ske af frygtelige ting – også med hans familie – når atomkrigen rammer London.

Og så begynder et fordækt spil, hvor Greville gentagne gange rejser til Moskva for at ’gøre forretninger’, lærer Oleg at kende og smugler hans efterretninger tilbage til England, der giver dem videre til USA. Undervejs bliver Greville og Oleg venner, men hele tiden lurer faren for afsløring af KGB, som holder godt øje med Greville, og som også begynder at interessere sig for Oleg, fordi de to så ofte mødes.

Det er ikke mindst dette mummespil, der skaber spændingen i Den gode spion. Filmen er indimellem næsten et kammerspil, fordi den fokuserer på de to mænd og deres relation midt i en kold verden og en kold krig, der kæmper for at holde dem adskilt. For, som Oleg siger på et tidspunkt, det eneste, det kræver, er to mennesker på hver sin side, som begge gerne vil forandre verden.

Skyggeverden af bedrag

Den gode spion er en medrivende film, der stemningsfuldt indfanger noget af den samme gråmelerede og alt andet end glamourøse skyggeverden af bedrag, spionage og storpolitik bedrevet af stille eksistenser på kedelige kontorer som i de bedste John Le Carré-filmatiseringer. Ikke mindst Tomas Alfredsons fremragende Tinker Tailor Soldier Spy (2011), i hvilken Benedict Cumberbatch også har en vigtig rolle.

Og lige så god Cumberbatch er til at spille arrogante, brillante Sherlock Holmes, der er endog meget svær at ryste, lige så god er han til at spille helt almindelige mennesker under stort pres. Greville Wynne er ikke prototypen på en helt – han drikker for meget og er i dårlig form, som den britiske agent Dickie Franks (Angus Wright) påpeger, da han og Emily Donovan hyrer Greville.

Og forretningsmanden er da også flere gange ved at knække under presset på sine rejser frem og tilbage til Moskva. Han er ikke uddannet spion, men det er i virkeligheden også hans styrke – at det for Greville bliver personligt – også i forhold til Oleg.

På samme måde gør Merab Ninidze GRU-obersten til et på bunden godt menneske, der er splittet mellem sin loyalitet til sit land og sit parti og så et ansvar over for sin familie og menneskeheden i det hele taget. Han kan ikke stiltiende se til, mens en af verdens mægtigste mænd Nikita Khrusjtjov truer med at rive alt i stykker.

Der er mange billeder af de to mænds udtryksfulde ansigter, og man får om noget fornemmelsen af den kamp, der foregår inden i dem begge. Der er noget både rørende og håbefuldt og samtidig virkeligt skræmmende i, at det er to almindelige mennesker, ikke et land eller dets politikere, der ender med at sikre freden.

’Den gode spion’ – Instruktion: Dominic Cooke. Manuskript: Tom O’Connor. Fotografi: Sean Bobbitt. Længde: 112 minutter. Biografer landet over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her