Bilen er den perfekte prisme, når man som Martin Zerlang vil skrive det modernes kulturhistorie

Man kan næppe finde en bedre prisme end bilen, hvis man vil skrive kulturhistorie om det moderne. Det er fascinerende at følge – dels hvordan bilen bliver opfattet fra dens tilsynekomst og frem til nutiden, dels hvor meget netop bilen har betydet for de udviklinger, samfundet har gennemgået.

Og her tænker jeg ikke på motorveje og broer, men eksempelvis på at et begreb som ’forstæderne’ ikke havde eksisteret, hvis ikke det var for bilen. Omkring byerne voksede parcelhuskvarterer frem, hvor beboerne var afhængige af deres bil for at komme på arbejde og for at foretage indkøb. Det er en udvikling, som man i dag næppe tænker på som revolutionerende, men i 1924 forudså en mand som Henry Ford ligefrem, at bilen ville afskaffe storbyerne helt.

»’Den moderne By har udført sit Hverv, og en Forandring er under opsejling,’ erklærede han, og forklarede byernes undergang med de voldsomme og uudholdelige udgifter ved at leve i byen: renter af gæld, vandforsyning, kloak og ’Politiopsyn med de vældige Folkemasser’. Kort og godt: ’Byen bliver top-heavy og dødsdømt’,« skriver Zerlang.

Herhjemme var Poul Henningsen inde på noget af det samme:

»Hvad de kulturelle Spørgsmaal angaar, synes det, at Bilen, de levende Billeder, Fonografen og Radioen er i Færd med at vende Befolkningsstrømmen fra Byen … Land og Provinslivet er dermed forandret fra den gamle Isolation til Forbindelse med Omverdenen og de kulturelle Goder,« skrev han i 1923.

Hans egen bil hed i øvrigt Prutmarie.

I perioden 1919-1924 kunne man på Fanø opleve motorløb på stranden. Men da englænderen Malcolm Campbell mistede et forhjul på sin Sunbeam-racer, og en dreng blev ramt og døde af sine kvæstelser, forbød myndighederne løbene. Foto hentet fra bogen.

Holger Damgaard

En puppe af stål

Kommer vi op i 1950’erne, er bilen blevet en familiebil.

»Bilen er familiens bevis,« hedder et afsnit ligefrem.

»Bilen havde plads til far, mor og to-tre børn. og hvis det var en af de nye stationcars, havde den også plads til frokostkurven og fiskegrejet. Bilen blev en slags puppe af stål omkring det private liv.«

»På det hyggeligste udstyret med hjemmebroderet bilpude.«

Og når familien ikke var på udflugt, kunne børnene holdes beskæftiget på parcelhusets børneværelse med Legobiler og en byplan af masonit, hvor de kunne bygge en benzintank af Legoklodser, som i øvrigt var udformet i samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed, oplyses det.

Spækket med historier

Bogen er delt op i afsnit, der spænder over en given årrække. Det første fra 1880-1920 det sidste fra 2020 – og ind i fremtiden. Og samtidig med, at den følger den kulturhistoriske udvikling, er den spækket med historier og sjove anekdoter, ligesom film, skønlitteratur og tekniske oplysninger om biler hele vejen igennem supplerer kulturhistorien.

En kostelig beskrivelse af, hvordan man starter en Ford T fylder en halv side. Og aldrig har jeg da tænkt over, hvor mange skønlitterære værker, der handler om biler – eller i det mindste belyser bilens betydning for kulturen, for eksempel ungdomskulturen midt i en jazztid, som titlen lyder på Knud Sønderbys roman fra 1931.

Forfattermøde på Hindsgavl i 1964. Klaus Rifbjerg sidder på en Chrysler Valiant sammen med Jørgen Gustava Brandt og Robert Corydon. Foto hentet fra bogen.

Gregers Nielsen

Det er en del af fornøjelsen at genopleve forfattere, man har læst for længe siden, under denne særlige synsvinkel. Johs. V. Jensen, der er en sansningens mester, citeres således for, hvordan hele opfattelsen af landskabet ændrer sig, set fra en bil:

»Forgrunden farer forbi, men Baggrunden, Landet selv, begynder ejendommeligt at leve, gaar i lange Rytmer, den ene Synskreds aabner sig over den anden, Landskabets Relief udfolder sig, ikke i faste Planer, men i Bevægelse, og da Indtrykkene ikke faar Tid til at glemmes, det ene over det andet, bevarer man Evnen til Sammenligning hele Tiden og oplever saaledes Landet mere i det Store, dets Skulptur.«

Mænd og kvinder

Til anekdoterne hører den om venstremanden J.H. Jensen fra Bælum, der i 1903 i Folketinget foreslog en lov om, at der skulle gå en mand med et flag foran hver bil for at advare de øvrige trafikanter om, at den kom.

I den anden ende af historien kan Zerlang citere Liberal Alliances Henrik Dahl for, at »den køreglæde, som når sit højeste i glæden ved at ’køre af sted i godt vejr med sin cruise control sat på 130-140 kilometer’«. Angiveligt: »’en af de mest sublimt behagelige, meditative oplevelser, man kan have’«.

140 kilometer? Det er jo en sag for ordensmagten!

Fra begyndelsen var bilen en mandesag, og derfor er det en vigtig side af sagen, at bogen følger udviklingen i forholdet mellem kønnene, som den afspejler sig i litteraturen. Når vi kommer op i nutiden, kan Zerlang opliste en perlerække af kvindelige forfattere, der har skrevet om bilen, for eksempel Stine Pilgaard, som i Meter i sekundet skildrer sine komiske kvaler med at bestå køreprøven. Vi præsenteres for Helle Helle med Biler og dyr, Naja Marie Aidt med novellen Tur i bil, Ida Jessen med Børnene og mange, mange flere.

’Klods-Hans’ af Storm P. (1910). Illustration hentet fra bogen.

Æstetisk fornøjelse

Bogen er meget velskrevet og indimellem vittig, som når Zerlang om jernbanefabrikanten Julius Brems og hans to ældste sønner, Aage og Jakob Brems, bemærker, at de »ganske vist havde deres efternavn imod sig«, men ikke desto mindre i 1900 fik en bil ud at køre.

At den endte med at gå i stå og måtte trækkes hjem af nogle soldater, begrænsede vel triumfen lidt, men »alene det, at et køretøj kunne køre, var en bedrift«.

Og så kan man fuldende lovprisningen med, at bogen også æstetisk er en fornøjelse. Citater er sat med rødt, og det ser faktisk flot ud. Billedmaterialet er overdådigt og fortæller i sig selv den ene gode historie efter den anden. Der er satiriske tegninger, hvor eksempelvis en betuttet droskehest bliver kørt over i to af en bil, og hvor ikke mindst Storm P. spiller en væsentlig rolle. Og der er eventyrligt flotte plakater for biludstillinger, som den fra 1928, hvor det »i det nybyggede Forum er, som om en hellig treenighed af biler kommer kørende ind gennem tre mægtige kirkevinduer«.

Reklameplakat lavet af Sven Henriksen for en international biludstilling i Forum. Illustration hentet fra bogen.

Billedteksterne føjer i sig selv nye lag til teksten. Fotos af bilende personligheder mangler heller ikke – og sådan kunne jeg blive ved. Men det må blive ved nedslagene, læs den selv, bliv oplyst og godt underholdt.

Martin Zerlang: ’Danmark set gennem en bilrude’. Illustreret. Gads Forlag. 272 sider. 400 kroner.