Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

DR2’s ’Kunstnerkolonien’ er tilbage, nu med ekstra sårbarhed og bornholmsk folketro

Seks ret forskellige samtidskunstnere installeres på et fornemt badehotel og får to uger til at lave en gruppeudstilling i det stadig overraskende velfungerede DR2-program ’Kunstnerkolonien på Bornholm’. Som den første sæson, der foregik i Skagen, blander programmet kunstformidlingens blik for proces med realitygenrens sans for komik
Der er ingen partybusser på Bornholm, så da Kim Richard Adler Mejdahl skal bruge sådan en til sit videoværk, må han selv installere de nødvendige kulørte lamper og diskokugler i en almindelig turistbus

Der er ingen partybusser på Bornholm, så da Kim Richard Adler Mejdahl skal bruge sådan en til sit videoværk, må han selv installere de nødvendige kulørte lamper og diskokugler i en almindelig turistbus

Eddy Media

Kultur
19. juli 2021

Bedst som fem af de seks deltagere i Kunstnerkolonien på Bornholm – anden sæson af sidste års herlige nyskabelse i dansk reality-tv, Kunstnerkolonien i Skagen – har fået taget hul på en stor og alvorlig, men også lidt forsigtigt afprøvende diskussion om forholdet mellem kunst og moral, sker der noget uden for vinduet.

Den unge video-, installations- og performancekunstner Kim Richard Adler Mejdahl har noget for med sine kunstnerkolleger, der sidder bænket om et bord på et fornemt badehotel ved en bornholmsk kyst i nærheden af Gudhjem. Hvad det er, han har tænkt sig, kan man se i sjette afsnit af programmet, men jeg vil godt afsløre så meget, at de fem kunstnere ikke tøver med at lette røven og gå med på ideen.

Sådan er det meget i Kunstnerkolonien på Bornholm: Samtaler om nogle af de mest grundlæggende spørgsmål inden for samtidskunsten afbrydes af de enkelte kunstneres ideer, der skal føres ud i livet på de kun to uger, som de har til at lave værker til en gruppeudstilling.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Endnu giver det bestemt lyst til at følge kunstnerne, deres arbejde og samtaler, men hvor mange gange/steder i Danmark kan projektet gentages?

Odsherredmalerne, Fynboerne, Læsø ...

Bare det ikke ender som forstoppelsen med Anne og Anders i det danske landskab og den store vide verden.

Carl Chr Søndergård og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Det er den slags komiske sammenstød mellem gammeldags og samtidige kunstsyn, der gør Kunstnerkolonien på Bornholm værd at se”.

Anmelderens udsagn er også komisk, for hvad er det for nogle forestillinger, vedkommende gør sig med hensyn til, hvad der er henholdsvis ”gammeldags” og ”samtidigt”?

Hvis anmelderen tager konsekvensen af sit udsagn i denne sammenhæng, må hun vel også karakterisere Kunstnerkolonien på Bornholm som udtryk for et langt overvejende gammeldags kunstsyn?

Trods seriens mange kvaliteter er den også udtryk for et traditionelt og ”begrænsende” kunstsyn, som vil være med til at bekræfte de fleste lidt kunstinteresserede seerne i deres forestillinger om, hvad kunst er, og ikke vil bidrage til at udvide deres forståelse af, hvad kunst også kan være.

Såvel når det f.eks. drejer sig om forståelse af kunstnerisk brug af medier, værkbegrebet, udstillingsbegrebet og i det hele taget forestillingen om det at aktualisere kunst i forskellige og komplekse sammenhænge i tid og rum.

Jeg vil her henvise til og citere fra en bog, udgivet på Informations forlag, og henvise til en samtale med bogens forfatter, bragt i en artikel i Information.

"For i den udstrækning de modernistiske æstetikker, så forskellige de end er, uden undtagelse orienterer sig efter en forestilling om et sluttet værk, der klart kan henregnes til en kunstart, udfordres et helt kunstteoretisk paradigme af kunstpraktiske udviklinger, der decideret vender sig imod det sluttede, det lukkede kunstværk og målrettet destabiliserer grænserne mellem kunstarterne og mellem kunst og ikke - kunst".
--- det her handler om et teoretisk paradigmeskifte, hvor intet mindre end vores begreb om kunsten står på spil - selv om det ganske vist er omstridt, hvordan det nye kunstteoretiske paradigme helt nøjagtigt skal skæres til", s. 18.
(Juliane Rebentisch: "Samtidskunstens teorier. En indføring", Informations forlag, 2020)

https://www.information.dk/kultur/2020/09/kunstteoretiker-meningen-samti...

Louise Hansen

Bare rolig, Maj-Britt og Bjarne-Toft. Så længe der er folk til fals for reality på TV, vil der være reality på TV.

Og der vil være folk som jer, der foragter den der anden form for reality, som ikke er jeres reality.

Søren Kristensen

Jeg er bare så glad for Michael Kvium er med, for jeg troede han holdt sig for god til den slags - uden der er noget galt med den slags - lad os bare kalde det reality. Jeg er faktisk vild med programmet og for min skyld må de gerne skamride formatet lige så hårdt som Nak & Æd, Anne & Anders og Toppen af poppen - til sammen, hvis bare de vil lade være med at plastre skærmen til med trailers, som man bliver bims af allerede inden programmerne er sendt. Hvad det sidste angår er det lige før jeg hellere vil se rigtige reklamer, men det er sikkert min egen skyld fordi jeg ser fjernsyn gennem mit TV. Men altså kunstnerkolonier, dem kan vi ikke få nok af og jeg glæder mig til at lære alles universer lidt bedre at kende. I øvrigt var det sjovt at Kim Richard Adler Mejdahl ikke kendte Oluf Høst, men ok - man behøver jo ikke være kunsthistoriker for at være kunstner, til gengæld er man nok nødt til at producere noget kunst i én eller anden form og det skal blive spændende at se hvad det bliver til - og sjov prank for resten, at se Michael Kvium blive lokket ud i en helt almindelig, men forladt, stue og bilde ham ind at det skulle være hans atelier, he he. Hvad bliver det næste?