Det er for meget at sige, at Ted Lasso har reddet mit liv. Men der er ingen tvivl om, at da jeg i januar i år endelig fik set første sæson af serien på Apple TV+ – i løbet af en mørk og kold eftermiddag – gik mit humør, ja, hele mit syn på verden og mit eget liv fra mol til dur.
»Livsbekræftende og sjov uden at blive fjollet,« skrev jeg på de sociale medier, og det holder jeg fast i: Ted Lasso er en af de bedste komedieserier, jeg endog meget længe har set, og så kaster den tilmed så lyst et blik på verden, at det er umuligt ikke at blive revet med og falde for de mennesker, den handler om, og det miljø, den foregår i.
Nu er der så premiere på seriens længe ventede anden sæson, og det store spørgsmål er selvfølgelig, om den kan leve op til første sæson.
Jeg har overvejet om jeg skulle se den. Så tak for anmeldelse.