Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Georg Metz: ’Store Nordiske Krig’ er veloplagt med sans for forklarende digressioner til nutidens fænomener

Dan H. Andersen skriver i sin nye historiske bog ’Store Nordiske Krig’ detaljeret og læseværdigt veloplagt om småstatens historiske forudsætninger
Karrieren blev kort, da den unge iltre admiral Tordenskjold i overmod lod sig stikke ned i en duel. Myterne om Tordenskjold som søhelt er mestendels – myter, men foruden kongen er han formentlig den eneste, flest danskere (og nordmænd) husker fra Store Nordiske Krig, der kostede et stort, men i detaljen ukendt antal anonyme mennesker livet.

Ritzau Scanpix

Kultur
17. juli 2021

»Tullerulle Tappenstreg blev gift med Karl den Tolvte,« skrev Halfdan Rasmussen. Men Rasmussen havde ikke ret. Kong Karl blev ikke gift med nogen og fik ikke fire brune sønner. Men meget kunne have set anderledes ud, hvis han havde været til damer og hjemlig hygge. Karl den 12. – en af tre dominerende fyrster i det tidlige 1700-tals Europa – var mere til bredskuldrede soldater og livet i felten. For kongen var krig ikke den clausewitzske konstatering af politikken videreført med andre midler, men den evigt aggressive svenskers eneste redskab. Sejr såvel som nederlag fulgtes op af mere krig. Først da en eller anden i vinteren 1718 skød Karl en kugle i skallen foran den belejrede dansk-norske fæstning Frederiksten i Frederikshald, kunne omgivelserne ånde lettet op. De hårdt prøvede svenske undersåtter greb øjeblikkeligt anledningen til at få afviklet den Store Nordiske Krig og ved samme lejlighed slippe af med den enevælde, der havde muliggjort Karls katastrofale krigspolitik.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her