Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Rapper Tkay Maidza er mindre fyrig og fjedrende end tidligere på sin nye ep

Den australsk-zimbabwiske Tkay Maidza er en krudtugleintelligent rapper, der prioriterer at lyde både sødere og blødere på tredje del af hendes ep-trilogi ’Last Year Was Weird’
Kultur
15. juli 2021
Sidste del af Tkay Maidz’ EP-trioligi ’Last Year Was Weird’ ender som et lidt for sødt og blødt efterspil til sidste års stærke toer. Alligevel har Maidza med den samlede trilogi opbygget sig en fyrig hitbagage.

Sidste del af Tkay Maidz’ EP-trioligi ’Last Year Was Weird’ ender som et lidt for sødt og blødt efterspil til sidste års stærke toer. Alligevel har Maidza med den samlede trilogi opbygget sig en fyrig hitbagage.

4AD

Det er en utaknemlig opgave at være opvarmningsband til store udenlandske navne. Det tænker jeg ofte, når jeg kommer i god tid til en koncert.

Publikum er kommet for at høre hovednavnet, der er mere veletableret, mere erfarent, mere populært. Publikum er utålmodigt, køber øl, småsludrer eller er slet ikke mødt op endnu og får dermed koncertsalen til at fremstå faretruende tom. Af høflighed kan jeg finde på at lytte ekstra intenst i et ynkeligt forsøg på at gøre det op for alle de andre, der ikke gør det. Ikke at jeg bilder mig ind, at det hjælper en døjt.

Men indimellem sker det også, at opvarmningsnavnet slet ikke behøver min empati. Slet og ret fordi deres musik er umulig ikke at blive opslugt af, og fordi de har så meget styr på det, de laver oppe på scenen, at de naturligt løser den opgave, de er der for: at spille folk varme, at få dem til at hoppe, danse, svede og synge med. Ja, måske ligefrem skråle, gå amok og i ekstase.

Og så er faren jo, at opvarmningen kommer til at overskygge hovednavnet. Det er der flere eksempler på i musikhistorien (Bob Marley, Queen, indsæt selv gerne flere ...), men det sidste jeg har oplevet, var samtidig den sidste koncert, jeg var til, før COVID-19 lukkede verden ned og ændrede spillereglerne for, hvordan man spiller og oplever livemusik.

Det var i begyndelsen af marts 2020. Princess Nokia gav koncert i Pumpehuset i København. Men det var den australske rapper og sanger Tkay Maidza, der stjal showet. Hun fjedrede omkring på scenen, som om hendes lille krop var tanket til bristepunktet med den perfekte blanding af pop, glæde og endorfiner.

Hendes flow var stramt, hendes ildhu indiskutabel og hendes hyperaktive hopperi så smittende, at det ikke vil overraske dem, der oplevede det, at hendes fanskare har fået tilnavnet ’græshopper’ (efter nummeret »Grasshopper«).

Og selv om mange blandt publikum nok ikke kendte hendes repertoire i forvejen, var og er Maidzas sange typisk bygget op over nogle intense rapsekvenser og et enkelt, catchy omkvæd på få ord, der gentages. Så man skal ikke langt ind i en sang som »Shook«, før man kan den.

Og har man først skrålet med på »Awake « (feat. JPEGMAFIA), der handler om, hvordan man på bedste og festligste vis fordriver nattetimerne, hvis man er en rastløs krudtugle, der lider af søvnbesvær, skal der meget til, før man glemmer omkvædet igen:

»Late night, probably awake
Text me, probably awake
FaceTime, probably awake
Rollin’, rollin’ up and down the place.
«

Blød som kashmiruld

Tkay Maidza spiller en attituderig og alternativ blanding af pop, hiphop og r&b, der står i respektfuld gæld til både Missy Elliott og Nicki Minaj.

Hendes første debutsingle »Brontosaurus«, som hun udsendte som 17-årig, var et EDM-nummer, mens hun tidligere i år indspillede en synthpoppet coverversion af Pixies punkrockede »Where Is My Mind?«

Og at hun i 2020 skrev kontrakt med det legendariske, britiske indiepladeselskab 4AD, tyder på, at hun i stil med Little Simz, Azealia Banks og M.I.A. er typen, der gerne bevæger sig på kryds og tværs af genreskel og mainstream.

Hun er født i Zimbabwe i 1995, men flyttede som femårig med sine forældre til Australien, hvor de arbejdede, og hun voksede op. Hun havde gang i både en spirende tenniskarriere og et arkitektstudie, da hendes succes som musiker tog fart. Debutalbummet TKAY udkom i 2017, men i stedet for at lave en opfølger i fuld albumlængde, valgte hun at hakke efterfølgeren op i tre ep’er, hvoraf den sidste, Last Year Was Weird Vol. 3 lige er udkommet.

Fordelen ved at splitte et album op på denne måde er, at Maidza kan holde opmærksomheden om sin rapstjernepersona og musik i kog over en længere periode ved løbende at udsende singler, musikvideoer og beskeder på de sociale medier. Ulempen er, at når man hører ep’erne som selvstændige værker, kommer de til at virke mindre fuldendte. Og Maidza kommer til at lyde, som om hun ikke har udviklet sig synderligt, siden første del udkom i 2018.

Alle numrene på Last Year Was Weird Vol. 3 har hun skrevet i samarbejde med den israelske producer Dan Farber, der også har arbejdet med Lizzo.

Tekstmæssigt er Maidza mest lyrisk avanceret og skarp, når hendes selvtillid, fantasi og rapkæftede humor får frit løb.

»My bars like chocolate, silky, milky, smooth/ Fuck with it, new world parliaments/ Yeah, I end the argument before you even started it/ Own it, never just a part of it/ Goddess like Artemis,« lyder det for eksempel til tung bas på sangen »Syrup«.

Men på den nye ep er der en overvægt af r&b-søde kærlighedssange, der trækker i en anden og mindre spændende retning. Med sødmefuld og let opgivende vokal beskriver hun eksempelvis et forhold i opløsning og sammenligner sig selv med blødt kashmiruld på »Cashmere«.

»Kim« er det nummer, der har mest hitpotentiale, hiphoppotens og vulgærsprog. Sammen med rapperen Yung Baby Tate fra Atlanta hylder Maidza tegneserieteenageheltinden Kim Possible fra Disneys tv-serie af samme navn, der hellere vil redde verden fra superskurke end at lave lektier. Men sangen er også en hilsen til en af de tidlige kvindelige ikoner i amerikansk rap Lil’ Kim og realitykendissen Kim Kardashian.

Last Year Was Weird Vol. 3 ender som et lidt for sødt og blødt efterspil til sidste års stærke toer. Alligevel har Maidza med den samlede trilogi nu opbygget sig en så fyrig hitbagage, at jeg ikke kan vente til igen at opleve hende live på en scene på dansk jord. Og når den tid kommer, er jeg ikke i tvivl om, at hun selv er hovednavn.

Tkay Maidza: ’Last Year was Weird Vol 3’ (4AD).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her