Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Den store auteur John Grant er blevet fuldvoksen og konfronterer sine egne og USA’s spøgelser

Det psykodramatiske teater, der udspiller sig i indie-auteuren John Grants musik, har fået sig endnu en forrygende, gribende akt. Hans ekspressionisme skærer gennem banaliteter som en hvidglødende motorsav gennem en gople. Og i hans musik tegner sig en lysende sti af tilgivelse og kapitalismekritik
Det psykodramatiske teater, der udspiller sig i indie-auteuren John Grants musik, har fået sig endnu en forrygende, gribende akt. Hans ekspressionisme skærer gennem banaliteter som en hvidglødende motorsav gennem en gople. Og i hans musik tegner sig en lysende sti af tilgivelse og kapitalismekritik

Hörður Sveinsson

Kultur
22. juli 2021

På sit femte, hjerteskærende smukke album Boy from Michigan finder amerikanske John Grant en forræderisk behagelig og syntetisk airconditioneret vej ind i voksenlivets tornebesatte synde- og skuffelsesregister.

Det sker med sange i mellemtone og fra mellemgulv og et litterært fremragende tekstarsenal, der trækker på både Cervantes’ skramleridderroman og humorklassiker Don Quijote fra 1605 og Kurt Vonneguts antikrigs-science fiction og American Dream-kritik Slagtehal 5 fra 1969.

Det er et modenhedsprojekt, der hylder det voksne menneskes erkendelser, overblik og kapacitet for tilgivelse og nuancer. Og der er masser af gods i Grants 52-årige liv. Han voksede op i et strengt metodistisk hjem og fortalte først som 25-årig åbent, at han var homoseksuel.

Både før og efter denne skelsættende begivenhed dyrkede Grant en stærkt selvdestruktiv adfærd med alkohol, narko og sex som brændsel. I 2011 blev han konstateret hiv-positiv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her