Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Med ’Dafnesyndromet’ puffer Siri Ranva Hjelm Jacobsen elegant til sine læseres forandringsvillighed

Siri Ranva Hjelm Jacobsen har skrevet en lille forandringskugle af en roman, der består af tre forskellige tekster, som med hvert sit litterære udtryk er genfortællinger af Dafnemyten
Ligesom i sine tidligere skønlitterære værker bygger Jacobsen i ’Dafnesyndromet’ bro mellem mytologi og moderne liv.

Ligesom i sine tidligere skønlitterære værker bygger Jacobsen i ’Dafnesyndromet’ bro mellem mytologi og moderne liv.

Sigrid Nygaard

Kultur
3. september 2021

En 173-årig kvinde stiller i Siri Ranva Hjelm Jacobsens Dafnesyndromet spørgsmålet: »Hvad andet kan man forandre« (end sig selv), og hvis der er noget entydigt svar på det, må det enten lirkes ud mellem linjerne eller gennem lamellerne på læserens egne mentale skodder, for forfatteren er ikke den, der kommer med færdigpakkede facits. Til gengæld skriver hun alting ind i en bevægelse i denne poetiske, pulserende hybridroman, der kloner græsk mytologi med både det gotiske og den såkaldte climate-fiction-genre.

Dafnesyndromet er en lille forandringskugle af en roman, der består af tre forskellige tekster, som med hvert sit litterære udtryk er genfortællinger af Dafnemyten. Dafne var ifølge den græske mytologi en ung nymfe, som guden Apollon forelskede sig i. Hun var dog ikke forelsket i ham og forsøgte at flygte, og lige inden Apollon fangede hende, blev hun ved gudernes hjælp forvandlet til et laurbærtræ.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her