Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Daniel Dalgaard har begået en feberhed roman om nazister på Bornholm og turister i Thailand

En olding sidder i kørestol på kanten af en pool, og en ung kvinde rejser Asien rundt, mens tsunamien fra 2004 ulmer i horisonten. Trådene fletter sig i romanen ’Sfinx’ sammen til en fascinerende fortælling om almindelig modbydelighed
Dalgaard har tidligere udgivet digtsamlingerne Vi er ikke konger (2013) og Spejlkamel (2015).

Dalgaard har tidligere udgivet digtsamlingerne Vi er ikke konger (2013) og Spejlkamel (2015).

Lea Meilandt

Kultur
13. august 2021

Hvad er det, der først går på fire ben, siden på to, og til sidst på tre? Sådan lyder sfinxens gåde, som Ødipus i tragedien løser med svaret: et menneske. Spædbarnet må først kravle på alle fire, den voksne rejser sig på to ben, og i alderdommen må man støtte sig til stokken.

Daniel Dalgaards (f. 1987) nye roman med titlen Sfinx vender på sin vis gåden om, så den i mere jeopardyagtig ordstilling lyder: Hvad er et menneske? En sfinx, en gådemaskine, er løsningen her.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her