Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Indiestjernerne Justin Vernon og Aaron Dessners samarbejde er lidt for pænt

I Big Red Machine samarbejder Justin Vernon og Aaron Dessner fra Bon Iver og The National gnidningsfrit. På andet album, ’How Long Do You Think It’s Gonna Last’, fristes man til at tro, at de med deres bløde, afdæmpede guitar- og klavermusik er blevet konfliktsky
Kultur
30. august 2021
Det bliver lidt for pænt og indie ovenpå indie på andet album fra samarbejdet mellem Justin Vernon og Aaron Dressner, Big Red Machine.

Det bliver lidt for pænt og indie ovenpå indie på andet album fra samarbejdet mellem Justin Vernon og Aaron Dressner, Big Red Machine.

Graham Tolbert

Beyoncé gjorde det, Harry Styles gjorde det, Michael Jackson, Lauryn Hill og Justin Timberlake gjorde det. Mange berømte musikere er startet i bands for siden at gå solo. Man tænker nærmest ikke længere over deres fortid som menige gruppemedlemmer.

Men oftere og oftere sker det omvendte også – musikere, der allerede er superstjerner, vælger at gå sammen for at genopfinde sig selv og hinanden.

Sådan kan der opstå nye, unikke blandinger af i forvejen stærke, musikalske udtryk. Det er duoen Big Red Machine – og særligt deres andet album, How Long Do You Think It’s Gonna Last – et godt eksempel på.

Det amerikanske parløb mellem Justin Vernon, forsanger i det folkinspirerede indieband Bon Iver, og Aaron Dessner, guitarist og stiftende medlem af det andet og mere rockede indieband The National, er indie gange indie.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her