Den græske digter Sapfo levede i det syvende århundrede fvt., og hendes digte er kun sparsomt bevarede gennem citater og senere nedskrivninger på dårligt bevaret papyrus. Alligevel klarer hendes poesi sig gennem tiden med dugfrisk sanselighed og psykologisk skarphed, så selv det mindste fragment synes at ringe med kunstnerisk værdi og rammer en nutidig læser både i hjertet og underlivet.
Den 19. august udkom Mette Moestrups og Mette Christiansens gendigtninger af Sapfo. Samme dag var der på Glyptoteket premiere på en operaperformance med en libretto lavet over disse gendigtninger og med musik og iscenesættelse af henholdsvis Matilde Böcher og Jules Fischer.
Med den tidlige græske lyrik kommer jeget ind i poesien. Over for genrer som drama og epos er lyrikken den personlige genre, hvor man med større inderlighed besynger guder, attråede væsner og verdens skønhed ledsaget af lyrens sarte strengeakkompagnement. Med Sapfos poesi er det ikke bare jeget, men endda det lille jeg, der kommer til udtryk. Det forsmåede jeg, det begærende jeg, der er fanget i sine følelser, det lille jeg, der bliver væk i kærligheden til den anden, og som ikke har meget at prale af, men som igen og igen må bede guderne om lidt kærlighedsnektar for at føle sig levende.
Sanselighed og skønhed
Mette Moestrup og Matilde Böchers libretto har en fantastisk sans for det lille jeg og for dets afhængighed af sanselighed og skønhed.
Med en forkærlighed for det sanseligt dryppende begiver de sig ind i Sapfos univers og præger oversættelserne og sætter fragmenter sammen til moderne poesi. Som digtet Dryppende stof, der giver navn til forestillingen:
OG INDHYLLEDE HENDE I LUKSURIØST STOF
DRYPPENDE STOF
DRYPPENDE
DRYPPE
DUGVÅDE FLODBREDDER
FESTER NATTEN LANG
DUGVÅDE FLODBREDDER
ROSE
LÆNGSEL
SVED
FESTER NATTEN LANG
ROSE
SKAMLØS
NATTEN LANG
ROSE
SKAMLØS SKAMLØS SKAMLØS
ROSE
NATTEN LANG
ROSE
EROS SOM KOM NED FRA HIMLEN I EN PURPUR KAPPE
Syv fragmenter ligger til grund for digtet, så dette digt er altså på ingen måde originalt, men en collage af sparsomme levn og en moderne komposition. Det er Sapfos dryppende ord i en ny saftig servering.
Også humoren får Moestrup og Böcher med fra antikken. Sapfo er en gammel kending hos kærlighedsgudinden Afrodite, som hun har det med at påberåbe sig i tide og utide, forstår man af Sapfos digte. Sapfo lader i det større Fragment 1 Afrodite dukke op med ordene: Hvad er det NU, du vil, Sapfo? Hvad skal jeg gøre for dig denne gang? Hvem er det NU, du skal have hjælp til? Denne selvudleverende tone formidles godt videre i librettoen, når der for eksempel ud af nogle andre fragmenter opstår et digt med titlen Du skylder. At nogen skylder én noget er sådan en vidunderlig forsmået følelse, som er godt trukket ud af Sapfos poesi, der ikke har noget imod at fortælle om, hvordan det er at miste balancen og gerne udstiller det krympede jeg.
Det sapfiske meter
I Sapfos poesi, i lyrikken, har man metrikken, versemålet. Sapfo har sit eget versemål opkaldt efter sig, det sapfiske meter, med tre ellevestavelsesvers efterfulgt af et femstavelsesvers. Mette Moestrups poesi er versefødder i frit arrangement, der synger og danser på moderne dansk. De er smukke at læse op. I Matilde Böchers musikkomposition sker der til gengæld noget, man ikke helt har brug for. I stedet for at lade den letfodede poesi klinge med det enkle akkompagnement, der er ideen med lyrik, bliver den udbasuneret i dramatisk sang for en operastemme, og man går fra saftigt til svulstigt, fra lyrisk selvindsigt til tragisk slagtilfælde.
Når Sapfo mindes, hvordan hendes elskede smurte sig ind i velduftende olier og lod sig tilfredsstille på et blødt leje (Fragment 94), eller når rose bøjes til eros i den danske gendigtning, så er det forførende og stimulerende, men når et performanceteam slikker på blomster og kravler gryntende og stønnende rundt på marmorgulvet i Glyptotekets festsal, så er det desværre bare patetisk.
Sopranen Signe Asmussen sang smukt og effektfuldt og leverede imponerende stemmestærkt tæt på en times one-man show assisteret af syv syngende og dansende performere, men intet kunne bringe én fjernere fra den sanselige poesi end denne lange, voluminøse klagesang.
Langt fra Sapfos erotik
Kostumerne var havnet på snøretøj med opklippede tøj- og lingerirester i en broget sammensætning, og stilen kunne have været sjov og i tråd med gendigtningsprojektet i sin fragmenterethed og genbrug, hvis ikke den var landet på meningsløst vulgært. At slå sig for brystet er en gestus af sorg og giver ikke mening i en smuk sang til Eros. Lyden af vand, der løber fra kande til kop, var en smuk detalje i starten, men at lade performerne udveksle samme vand i lange stråler fra mund til mund stående og liggende mellem glyptotekets gamle søjler i en slags kedsommelig ruinsex, er bare langt fra Sapfos delikate erotik.
Ligesom kardinaldigtet Dryppende stof gik med, at performerne klumpede sig sammen i bølgende bollebevægelser og ostinatsang til triangel og bækken. De allersmukkeste linjer i Sapfos berømte fragment 31, hvor hun så sart og sårbart beskriver sine fysiske reaktioner på at møde den elskede – tungen går i stå, en lille ild løber under huden, øjnene kan ikke se, og det larmer for ørerne – forsvandt helt i trommedans, og generelt syntes performerne at have deres eget parallelshow ved siden af den vanvittigt smukke poesiverden, Sapfo og libretto leverer.
Sanselighed, ærlighed, skønhed og sårbarhed druknede i teater, performance, alvor, klichéer, postulater og vulgaritet. Og ikke mindst druknede det lille jeg i selvhøjtidelighed og mangel på humor.
Én god ting fik man med sig hjem: I programmet gemte der sig en lille sammenfoldet gul vifte, safrandyppet, som det ville hedde på oldgræsk, stænket med velduftende olier. Præcis som en brise fra Sapfos smukke, erotiske verden, der nok skal overleve – også denne gang.
Dryppende Stof. Tekst: Sapfo i gendigtning af Mette Moestrup og Mette Christiansen. Musik og libretto: Matilde Böcher. Iscenesættelse: Jules Fischer. Solist: Signe Asmussen. Percussionist og medkomponist: Jaleh Negari. Performere: Ani Bigum Kampe, Olivia Riviere, Klara Jensen de Lopez, Julienne Doko, Kai Merke, Lisen Pousette. Ny Carlsberg Glyptotek. Spilletid: 19.-28. august 2021
