Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Martha Wainwright kurrer febrilsk som en desorienteret Annisette på nyt album om kærlighedens genfødsel

På sit femte album ’Love Will Be Reborn’ er canadiske Martha Wainwrights vokal her, der og alle vegne og indimellem ude, hvor den ikke helt kan bunde. Det er forvirrende at lægge ører til
Engang boede den canadiske singer-songwriter Martha Wainwright i anmelder Louise Rosengreens cd-afspiller. Men det kommer ikke til at ske med hendes nye album Love Will Be Reborn.

Engang boede den canadiske singer-songwriter Martha Wainwright i anmelder Louise Rosengreens cd-afspiller. Men det kommer ikke til at ske med hendes nye album Love Will Be Reborn.

Abel Fermin/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Kultur
19. august 2021

Engang boede den canadiske singer-songwriter Martha Wainwright i min cd-afspiller. Hendes selvbetitlede debutalbum, Martha Wainwright, flyttede ind i mit anlæg og var ubetinget den plade, jeg hørte mest det år, den udkom: 2005.

Det ved jeg med sikkerhed, for jeg har en årlig tradition med en god gruppe venner, hvor vi samles og spiller de plader, der har betydet mest for os i det forgangne år.

Det år lå Martha Wainwright nummer ét på min liste. Men da vi var nået dertil, hvor jeg skulle spille et par udvalgte af hendes indignerede folkpopperler for de andre, åbnede jeg det mørkerøde cd-cover blot for at opdage, at plastiketuiet var tomt. Cd’en sad hjemme i anlægget, og dér huserede den i en rum tid.

Det kommer ikke til at ske med Love Will Be Reborn, hendes femte album og det første i mange år, hvor hun selv har skrevet alle sange. Selv om også denne plade er skrevet af en følsom og temperamentsfuld sangskriver med vrede, ensomhed og livskrise som drivkraft, har de elleve numre ikke samme bramfri indignation som debuten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her