Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Only Murders in the Building’ er en sjov og spøgefuld true crime-komedie

Steve Martin, Martin Short og Selena Gomez udgør et herligt trekløver i den meget morsomme tv-serie ’Only Murders in the Building’, der handler om tre true crime-entusiaster, som forsøger at opklare et mord, mens de laver en podcast
'Only Murders in the Building' er i høj grad en serie om venskabet mellem tre meget forskellige mennesker, som alle kæmper med en tilværelse, der ikke er blevet, som de måske havde håbet, i en by, der indbyder til lige dele ensomhed og voyeurisme.

'Only Murders in the Building' er i høj grad en serie om venskabet mellem tre meget forskellige mennesker, som alle kæmper med en tilværelse, der ikke er blevet, som de måske havde håbet, i en by, der indbyder til lige dele ensomhed og voyeurisme.

Hulu

Kultur
31. august 2021

Der er en helt vidunderlig kemi mellem de tre hovedrolleindehavere i krimikomediedramaserien Only Murders in the Building, og når de er sammen og forsøger at finde ud af, hvem der mon dræbte en mand, der boede i samme fornemme bygning på Upper West Side i New York som dem, ja, så slår det gnister.

Steve Martin, der har skabt serien sammen med John Hoffman, spiller skuespilleren Charles, der engang for længe siden var stjernen i en populær krimiserie, men nu kun tilbydes små roller uden replikker.

Martin Short spiller den fallerede teaterinstruktør Oliver, som drømmer om at gøre comeback, og som har vældige økonomiske problemer. Og Selena Gomez, der er over 40 år yngre end dem begge, spiller den unge designer Mabel, der også bor i The Arconia – i en stor lejlighed ejet af hendes tante.

Da brandalarmen i bygningen går, gennes alle beboerne ud på gaden, og de tre, som ikke kender hinanden i forvejen, finder ud af, at de er kæmpe fans af true crime-podcasten All Is Not Okay in Oklahoma.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her