Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Er det sjov eller alvor, når en flygtning sælger sin hud til kunst – for et visum?

I tunesiske Kaouther Ben Hanias Oscar-nominerede, stimulerende, men også lidt humørsyge ’The Man Who Sold His Skin’ får en syrisk flygtning visum og synlighed, da en kendt kunstner tatoverer sit værk – en illustration af et visum til Schengen – på hans ryg
’The Man Who Sold His Skin’ er historien om en syrisk flygtning, som stiller sin ryg til rådighed for en kendt kunstners provokerende værk og dermed får både visum og synlighed, da han nu er en attraktiv kunstgenstand frem for et værdiløst menneske i mængden.

’The Man Who Sold His Skin’ er historien om en syrisk flygtning, som stiller sin ryg til rådighed for en kendt kunstners provokerende værk og dermed får både visum og synlighed, da han nu er en attraktiv kunstgenstand frem for et værdiløst menneske i mængden.

Pressefoto/Another World Entertainment

Kultur
13. august 2021

I Roy Anderssons klassiske kortfilm Dejlig er jorden får en far tatoveret VOLVO i panden på sin søn. Vareliggørelsen af mennesket handler i Anderssons dystopiske samfundsskildring ikke længere om bare at gå rundt med et logo på en sportstrøje; virksomhedsnavne skal bæres som en konstant markør, og selv om faren lover, at bilfirmaets navn på sigt skal fjernes, står det nu tydeligt i barneansigtet.

I denne uge kan man så se tunesiske Kaouther Ben Hania bygge en hel spillefilm op omkring brugen af menneskehud som kontroversiel budskabsbringer. The Man Who Sold His Skin er historien om en syrisk flygtning, som stiller sin ryg til rådighed for en kendt kunstners provokerende værk og dermed får både visum og synlighed, da han nu er en attraktiv kunstgenstand frem for et værdiløst menneske i mængden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her