Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Sofie Due debuterer med en fin og velkendt udviklingsroman, der kunne have skejet mere ud

Alt er tonet ned i Sofie Dues første roman ’Før vi ved af det vender lyset tilbage’, og selv om den underspillede dramatik lykkes fuldt ud, er det ikke nødvendigvis godt for bogen
Sofie Due vil i sin debutroman hellere holde sig til det lidt kedelige og typiske end at skrive noget, den ikke er sikker på, er troværdigt – eller på en måde, der virker voldsom eller overgearet.

Sofie Due vil i sin debutroman hellere holde sig til det lidt kedelige og typiske end at skrive noget, den ikke er sikker på, er troværdigt – eller på en måde, der virker voldsom eller overgearet.

Daniel Hjorth

Kultur
27. august 2021

Leah er lige flyttet til København. Heldigvis går alt let, hun lejer et værelse på Nørrebro, møder to jævnaldrende piger der, og finder hurtigt et job på en café i Amagercentret. Hun glider langsomt ind i en vennekreds af unge musikere og kunstnere, den slags cool og kreative typer, der går til oplæsninger med den kendte digter Caspar Eric. Egentlig får de hende til at føle sig lidt fynsk og kejtet og uden for de nye venner, især fordi Leah voksede op med Pinsekirken – flytningen til København er også et brud med hendes kirke og en mulighed for at gentænke sin tro – men måske er det mest noget, der er inde i hendes eget hoved. Egentlig er alle ret søde og almindelige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her