Gitte Skov er en af vores mest markante bladtegnere, primært kendt fra Weekendavisen. Man kan på en kilometers afstand genkende hendes koncist satte streg, let loddent optrukket i bøttepapirets tekstur. Som alle seriøse satirikere tumler hun med de udfordringer, tidens debatklima opkaster særligt via sociale medier – polarisering, meningschauvinisme, identitetspolitik, krænkelsesparathed og ytringsfrygt.
Hun har de sidste par års tid udfoldet disse metarefleksioner over sin gerning i enkle, kvadratisk udformede, rytmiske stribeforløb på Instagram. Men er det sjovt er en bearbejdet opsamling på papir af dette arbejde. I samtaler med sin hund, broholmeren Frigg – en art superego for hende – opridser Skov de vanskelige spørgsmål og erkendelser, holdningstegneren af i dag må konfrontere: »det er gået op for mig, at min etnicitet, religion, seksualitet, hvidhed, alder og, ikke mindst, manglende handicap har gjort mig fordomsfuld! Jeg er derfor ude af stand til at tegne satire, der ikke er po-ten-tielt krænkende.«
