Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

’Ternet Ninja 2’ lever op til sin forgænger, både hvad grovhed, spænding og budskab angår

Omme bag den grove humor i ’Ternet Ninja’ ligger der en morale og vinker, der er mere blød og opbyggelig, end moraler plejer at være hos Anders Matthesen. Det er lige før, man kan tale om, at den ternede ninja gør op med sine machonykker
Ligesom forgængeren er ’Ternet Ninja 2’ instrueret af Thorbjørn Christoffersen og Anders Matthesen med forlæg i Anders Matthesens populære bog med samme titel.

Ligesom forgængeren er ’Ternet Ninja 2’ instrueret af Thorbjørn Christoffersen og Anders Matthesen med forlæg i Anders Matthesens populære bog med samme titel.

Fra filmen

Kultur
20. august 2021

Det sprudlende overskud af opfindsomhed, der kendetegner Anders Matthesens fiktive univers, ses tydeligt i anslaget til Ternet Ninja 2. Først ser man en solbeskinnet, frodig thailandsk ø – tror man, indtil en beboer åbner sit vindue og hælder skrald ud.

Der zoomes ud, så man kan se, at det bare er et kæmpemæsigt reklameskilt, der er blevet plastret hen over en husfacade i et skummelt kvarter i Bangkok. Der panoreres hen til det fængsel i nærheden, hvor superskurken fra den første Ternet Ninja-film fra 2018, Phillip Eberfrø, sidder inde.

Phillip Eberfrø venter på at komme for retten, hvor han er tiltalt for at have dræbt en børnearbejder fra sin legetøjsfabrik på grund af ren og skær irritation. Så karikeret ond er han. Uheldigvis for ham var der i gerningsøjeblikket en ældgammel ninjaånd, der tog bolig i den ninjadukke, som den overanstrengte børnearbejder var kommet til at sy af Eberfrøs ternede designertørklæde.

Ninjaåndens mission i efterlivet er at hævne sig på børnemishandlere som Eberfrø, og til det formål havde han brug for Askes hjælp, ligesom Aske havde brug for T.N.s hjælp til at stå ved sig selv, og hvad han føler og tror på.

Aske og T.N.  (som han kalder sin ternede ninjaven) fik den skruppelløse legetøjsfabrikant spærret inde, men i begyndelsen af toeren hører man ham lægge lyssky og ligefrem morderiske planer for sin egen frifindelse.

Skummel plan må forhindres

Tilbage i den unavngivne danske provinsby, man både kender fra Ternet Ninja (2018) og fra Anders Matthesens gennembrudsfilm Terkel i knibe (2004), følger man den gennemsnitskiksede 8.- klassseselev Aske en helt almindelig nat, hvor han giver den som velmenende, men klodset ninja i lokalområdet.

Mens Anders Matthesen rapper om, at man skal tage ansvar og ikke lade stå til, ser man Aske prøve at standse et voldeligt overfald og løbe op ad en lodret væg. Begge dele uden held. Næste morgen er han forståeligt nok godt baldret, da han går ned i køkkenet til sin økoflippermor.

Med et enkelt blik på køleskabslågen får man et rigt billede af, hvad det er for en verden, Aske lever i til daglig, og hvad det er for en historiefortæller, man har med at gøre.

Anders Matthesens tegnefilmsunivers er ekstremt detaljerigt, og det er i sig selv en fryd at se, hvad der hænger af post it-mærkater med tekster som »mere sesam« og »du er elsket«, reklamer for den bizarre fritidsaktivitet »tunsvømning«, en ugekalender med den jubeloptimistiske overskrift »Ny uge - nye muligheder« samt et afføringsskema, hvor medlemmerne i den sammenbragte familie på daglig basis kan registrere, hvordan det går med det.

Phillip Eberfrø venter på at komme for retten, hvor han er tiltalt for at have dræbt en børnearbejder fra sin legetøjsfabrik på grund af ren og skær irritation. Så karikeret ond er han.

Phillip Eberfrø venter på at komme for retten, hvor han er tiltalt for at have dræbt en børnearbejder fra sin legetøjsfabrik på grund af ren og skær irritation. Så karikeret ond er han.

Fra filmen
Afføringsskemaet opsummerer mindst 50 procent af Askes stedfar Jørns personlighed. Den har nemlig kun to facetter, og de er begge rigtigt sjove: en besættelse af afføring og en ekstrem nærighed, når det kommer til alt andet end at forkæle sin ulidelige søn, Sune, der er jævnaldrende med Aske.

Mens Aske sidder bøjet over den kernesunde cementgrød, hans mor har lavet til ham, kommer Jørn valsende ind med gode nyheder (og en posefuld basser til sin egen søn): Den app, han har udviklet til at registrere sin afføring med, er blevet solgt til en fitnesskæde, og nu er der råd til, at den lille familie kan komme ud at rejse.

Det lykkes Aske at overtale familien til at rejse til Thailand, hvor han og T.N. skal forhindre Phillip Eberfrøs skumle plan i at lykkes.

Tøjdyr udfordres på sine machonykker

Ternet Ninja er indtil nu den mest succesfulde danske film nogensinde med 950.000 solgte biografbilletter i 2018 og satte siden også rekord i digitalt salg, idet mere end 40.000 har købt den, så de kan se den flere gange.

Både biografejerne og de digitale udbydere kan glæde sig over efterfølgeren, for den har både gode chancer for at blive en stor biografbegivenhed og for at blive en af de film, folk vender tilbage til.

Som forgængeren er den instrueret af Thorbjørn Christoffersen og Anders Matthesen med forlæg i Anders Matthesens populære bog med samme titel, og den er også denne gang enormt effektivt fortalt. Den ene fadæse leder naturligt hen til den næste, og filmens punchlines og sjove detaljer er lige så tæt pakket som i Ternet Ninja. Igen er det Anders Matthesen, der lægger stemme til alle andre karakterer end Aske og hans udkårne, den populære Jessica, der går en klasse over ham.

Overgearet børnestemmeskuespil er en form for forbandelse, der klæber til tegnefilmsgenren, men Louis Næss-Schmidts måde at lægge stemme til Aske på er dejligt udtryksfuld uden at kamme over i det skingre. Det er med til at gøre Aske til en troværdig og relaterbar karakter. Udsvingene i hans selvtillid kan høres, men stjæler ikke opmærksomheden fra al den normaliserede vanvid, han er omgivet af.

I rollen som Jessica høres Emma Sehested Høeg, der gør hende perfekt glat, men så heller ikke mere interessant end det. Der er heller ikke andet i filmens skildring af hende, der gør Jessica-rollen til andet og mere end et følelsesmæssigt utilgængeligt begærsobjekt med netop de overfladiske værdier, filmen tager afstand fra.

I den første Ternet Ninja-film tvang førnævnte ninjadukke Aske til at være modig. Både over for den bølle, han frygtede, og over for Jessica, som han var afstandsforelsket i. Askes opgør med skolens bølle fik Jessica til at falde for ham, men det var jo iscenesat af T.N. og ikke af Aske selv, og i begyndelsen af Ternet Ninja 2 har Jessica mistet interessen for ham. Hun vil hellere have en såkaldt badboy, der er kold, hård og dominerende.

Med andre ord: en som strutter af det, man med et akademisk udtryk kunne kalde toksisk maskulinitet. Hvis det udtryk nogensinde skulle dukke op i en Anders Matthesen-film, ville det med garanti blive leveret med en parodisk vrængen, men det er ikke desto mindre det fænomen, filmens overordnede morale er ude efter. 

Aske tror, han er nødt til at være en badboy og sige ting som »... og sådan bliver det, trunte.« Hans makker og læremester udi ninjakunsten er endnu mere syltet ind i århundredgamle machonykker.

Selv om den første Ternet Ninja-film også endte med, at de to lærte lidt af hinanden, fylder T.N.s behov for et selvopgør markant mere i den her. Det kommer til udtryk, når han – som denne gang har taget bolig i en hjemmesyet ninjadukke med hjertemønster – demonstrativt foragter alt, hvad der er feminint.

Der lyder et konstant nej tak til bløde værdier, og jeg skal selvfølgelig ikke afsløre, om han i løbet af filmen lærer lidt af Askes mere blide måde at være på, men Ternet Ninja 2 lægger ikke skjul på, at det kunne være tiltrængt.       

Kaskader af skidtsnak

Mens Aske og T.N. prøver at bremse Phillip Eberfrø i hans morderiske forsøg på at skaffe alle vidner og beviser mod ham selv af vejen, lyder der, som altid hos Anders Matthesen, kaskader af virtuos skidtsnak.

Sjofelheder, hyggeracisme, jovialsexisme og utilsløret bøvethed  fyger gennem luften. T.N. er en mester i at være flabet på Askes bekostning, men onkel Stewart får også tiltusket sig en plads på familieferien, og ham kan ingen overgå i vulgær bralder.

Af alle Anders Matthesens karakterer fra de sidste knap 20 år er der ingen, han har været så loyal over for som Stewart Stardust, der først så dagens lys som en karakter i Matthesens standupshows. Både i Matthesens to tidligere tegnefilm og i julekalenderen Jul på Vesterbro (2003) er han den mest markante figur i persongalleriet.

Det er også en karakter, der bliver ved med at give. Den hæmningsløse og fordrukne sømand med skipperskæg, lædervest og beskidt kæft er legemliggørelsen af typisk dansk bramfrihed i tiende potens. Han er i princippet en rigtig kammerat, der bare altid er for fuld til at høre efter, hvad der bliver sagt, og han har aldrig decideret ondt i sinde, så længe ingen forstyrrer ham i at hygge sig.

Og så bander og sværger han så meget og så opfindsomt, at kaptajn Haddock og Egon Olsen begge blegner ved siden af ham. Hans tirader er ikke bare opfindsomme, de er også ekstremt nedværdigende over for stort set alle udsatte befolkningsgrupper, man kan komme på.

Askes opgør med skolens bølle fik Jessica til at falde for ham, men det var iscenesat af T.N. og ikke af Aske selv, og i begyndelsen af Ternet Ninja 2 har Jessica mistet interessen for ham.

Askes opgør med skolens bølle fik Jessica til at falde for ham, men det var iscenesat af T.N. og ikke af Aske selv, og i begyndelsen af Ternet Ninja 2 har Jessica mistet interessen for ham.

Fra filmen
I Terkel i knibe fremlagde onkel Stewart nærmest en principerklæring om, at opfindsomhed er så sjovt, at det må gå forud for alt, da Terkel klagede til ham over, at han blev kaldt for dyreplager henne i skolen. »Det må jeg sige, det er sgu ikke særlig originalt. Hvad med superlortesvin eller eskimonarkoludersøn?,« svarede han og overlod så, som alle voksne i Anders Matthesens film hele tiden gør det, barnet til sig selv.

Onkel Stewart (og Anders Matthesen) holder sig stadig ikke tilbage, når det kommer til opfindsomme tilsvininger, ligesom alle stereotyper og klicheer, der knytter sig til Thailand kommer på banen.

Askes familie forvilder sig selvfølgelig ind i et red light district, hvor de bliver passet op af nogle ladyboys, som Jørn forfjamsket udtrykker sin væmmelse over. Den væmmelse udstiller dog først og fremmest ham selv som en firkantet type, der skulle tage at slappe lidt af.

En anden kliché, der fylder meget i begge Ternet Ninja-film og de tilsvininger, de er fulde af, er Askes stedbror Sunes overvægt. Det er ikke unormalt, at lede børn i børnefiktioner også er fede (så har man ligesom noget på dem, ud over deres dårlige opførsel), og hans forslugenhed passer godt til historien, fordi stedfar Jørn så hele tiden har et påskud til at forkæle ham med snacks.

Men det er alligevel tiltrængt, at denne films mest kedelige karakter får lidt ekstra personlighed i Ternet Ninja 2, hvor han viser sig som en desperat bette lort, der bare plager andre, fordi han føler sig overset.

Med Ternet Ninja 2 holder Anders Matthesen fast i de opfindsomme tilsvininger, som sammen med de bizarre stereotypiske personager og det velfungerende spændingsplot er opskriften på hans succes. Samtidig er det, som om den morale, der ligger omme bag den grove humor og vinker, er blødere, end den har været før.

’Ternet Ninja 2’. Instruktør: Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen . Manuskript: Anders Matthesen efter hans egen bog af samme navn. Animation: Dansk. Varighed: 86 minutter. Vises i biografer landet over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Slotsted

@Tonny Helleskov, der er mange filmskabere, der har fødselsdag hele tiden. Også de franske. Er det ikke bedre at bringe anmeldelser af det, der sker lige nu, som fx en god dansk film?

Peder Henriksen, Tina Peirano, Henrik Cornelius Hansen og Jesper Valgreen anbefalede denne kommentar