Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

ABBA’s to nye sange fremkalder for første gang siden barndommen den særlige gåsehud forbeholdt dem

Det er ikke løgn. ABBA er tilbage. To nye, strålende sange vinker til deres storhedsfanfarer og luksusdisco, men forsøger ikke at skjule, at forsangerne Frida og Agnetha er blevet ældre. I november følger albummet 'Voyage' og i 2022 en række futuristiske koncerter med digitale versioner af de fire medlemmer som unge. Således både anerkender og snyder de tidens tand – og rammer undervejs ny magi
ABBA har annonceret en række futuristiske koncerter, kun opført på den specialbyggede ABBA Arena i Olympic Park, London for 3.000 tilskuere ad gangen. Her kommer de til at se et levende 10 personers-band samt digitale repræsentationer af de fire ABBAister. Ikke som hologrammer, forlyder det, men via den samme motion-capture-teknologi.

ABBA har annonceret en række futuristiske koncerter, kun opført på den specialbyggede ABBA Arena i Olympic Park, London for 3.000 tilskuere ad gangen. Her kommer de til at se et levende 10 personers-band samt digitale repræsentationer af de fire ABBAister. Ikke som hologrammer, forlyder det, men via den samme motion-capture-teknologi.

Pressefoto

Kultur
7. september 2021

Det er et sjældent fænomen, der har vist sig på sensommerens popstjernehimmel. En af verdens absolut største popgrupper har været væk i 39 år, og nu er de tilbage. Nej, det er ikke løgn: ABBA er tilbage.

Det skulle de allerede have været i 2019, hvor de annoncerede, at to nye sange skulle udkomme, men først nu giver de altså lyd fra sig.

I 1981 udgav de det forrygende sidste album Visitors, på det tidspunkt var begge de to oprindelige par – Agnetha Fältskog og Björn Ulvaeus i 1979, Anni-Frid Lyngstad og Benny Andersson i 1981 – blevet skilt.

I 1982 udkom de to singler »Under Attack« og »The Day Before You Came«, og så var der stilhed.

Men den svenske kvartet har faktisk aldrig været opløst, og de fortsætter, hvor de slap på de to sange, der blev udgivet torsdag aften – og dermed er et virkelig bemærkelsesværdigt og velorkestreret comeback en realitet.

»I Still Have Faith In You« kan – og skal ifølge gruppens eget udsagn – høres som en hyldest til det utrolige fællesskab, som bandet har genfundet efter alle disse år.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg husker meget nøje, dvs. med den usikkerhed, der knytter sig til noget, der knytter sig til fortiden for længe siden, Informations reaktion på, at en svensk popgruppe med designernavnet ABBA vandt det europæiske melodigranprix. Man trykte teksten op, så alle kunne se lyrikkens kvalitet - som jeg husker det på forsiden og vist nok på dansk. Dengang mente Information bestemt ikke, der var tale om en "stålende" sang.

Du har ret, Uffe. Det var dengang Inf havde en shitdetektor, der sorterede den slags fra. Det gjorde at avisen adskilte sig markant fra de øvrige aviser.
Sådan er det ikke mere. Nu falder avisen pladask for alt det "folkelige" - og skriver spalte op, spalte ned for at tækkes nye læsersegmenter, der heller ikke kan skelne snot fra kanel
Og listen er lang: Kim Schumacher, Shu-bi-dua, Badehotellet, klæg dansk fodbold-nationalisme - og på det seneste er Disney vist også kommet ind i varmen.

Jeg var ikke til Abba dengang.
Mere til Patti Smith, Gasolin og sårn...

Ikke desto mindre kunne jeg godt høre at det swingede... og jeg fik heller ikke lyttet til teksterne - det har jeg så gjort sidenhen, og der er er jo faktisk noget gods i.

Og i min optik så swinger Abba sgu stadig -
trods alt noget med så mange år på bagen.
Her taler jeg så om det gamle.

Men jeg er jo også ved at være en ældre dame;)

Martin Sørensen

ABBA er nu fin pop.. og lad os tage ABBA for det ABBA er et udtryk for sin tid i 1970ne som der på mange måder var Volvo ABBA og kalles kaviar og knækbrød og lidt møbler fra IKEA..

Og det er fint nok, musikalsk kan man ikke kalde ABBA for noget gennembrud ende nyskabende men de kunne nu noget Benny og. Bjørn.. med Agneta og Frida i front..

Nej jeg var og er ikke en kæmpe ABBA fan men musikken er da fin nok pop, med et par sange der uden tvivl har holdt distancen. Jeg mener alle husker hits som Dancing Queen, Gimme! Gimme! Gimme! Money money money.og mange flere for hit maskinen Benny og Bjørn spyttede den ene øre hænger ud efter den anden i tiden med Volvo ABBA og kalles kaviar. At man ikke kan ha respekt for at de faktisk producere hits på en perle række fortæller om en besserwisser ting som der elsker og nedgøre alt der faktisk har en vis folkelig appel i sin egen kultur augance..

Som en der virkelig er til rock og elsker rock så har jeg musikalsk respekt for ABBA, det er alt andet end bare tom pop. Det er pop der har kunne holde i mere end. 40 år ...

Og de nye sange ja det er sku bedre end det l... Som der laves nu.. hit maskinen Benny og Bjørn ved hvad de gør og de knald hamrende dygtig musikere .

Torben Holleufer

Velskrevet og med stor indsigt fra en skribent, der ikke behøver at lefle for politisk korrekthed eller den menighed, som før havde det med at sætte takt og tone på Information.
Jeg er selv 64 år og fra en familie, hvor Far og Mor hellere så svenske medier end danske - selv om de var mødtes som ansatte i DR. Så jeg husker tydeligt, hvordan Björn, Benny, Agnetha & AnniFrid, som de hed til at begynde med, bragede ud af æteren med den kor-kombination af Agnethas krystalklare sopran og Fridas alt, som skulle blive legendarisk og sangen Ring Ring - stadig et af mine yndlingshit med bandet.
Og de var jo skræmmende almindelige - bare Agnethas blå øjenskygge, som syntes påført med kluntet barnehånd, mens føntørreren lavede discokrøller til en dans nede på den lokale, hvor der altid var plads til én til, der brugte Rexona - og så alligevel ikke. Så mens pigerne stod og mimede med hårbørsten foran spejlet og de fleste ville være lyse Agnetha, som Sidse Babett Knudsen sagde i et interview på Skavlan, hvor Agnetha Fältskog deltog, så blev Agnetha med sin stemme og fremtoning symbolet på den uopnåelige blonde girl-next-door, samtidig med, at de skabte musik, der var så iørefaldende og en så stærk stribe af hits, at man skulle være lavet af sten, for ikke at blive henført eller forført.
Så når Frida nu spørger "do I have it in me?", så er vi tilbage i start-1970'erne, hvor selv vi flipperdrenge - som snart skulle tage via Led Zeppelin og Røde Mor ud i sfærer vidt fra discokugler og krøllejern - var seriøst stemplet i hjertet af de to svenske sangerinder, de to sangskrivere og et helvedes godt band med folk som gyuitaristen Janne Schaffer.
Så ja, jeg glæder mig til albummet og tror nok, at jeg har det i mig lidt endnu.

Mikael Velschow-Rasmussen, Annette Chronstedt, Anders Reinholdt, Michael Slotsted og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Tak Ralf for som sædvanligt for en indsigtsfuld og inspirerende artikel. Du har lige fået mig til at lytte til de to numre. Noget jeg aldrig ville have fundet på uden et venligt skub i form af din artikel. OG det er sågu god musik...

Og tak Torben, spot on!

Jens Thaarup Nyberg

When you are gone
how can I
even try
to go on

https://youtu.be/WVe-9VWIcCo

Søren Kristensen

Jeg kan husk engang tilbage først i firserne, hvor vi sad oppe hos bassisten Flemming Kempf og stenede til noget Eagles og så kommer Bifrost-guitaristen Finn Jensen forbi og på tidspunkt nævner han hvor fedt han synes ABBA er produceret og det gør et vist indtryk. Han havde lige lavet et akustisk dubbet take på Flemmings Revox, af New Kid in Town, som ligeså godt kunne være indspillet af Glenn Frey og Don Henley i Laurel Canyon og jeg havde bare ikke forestillet mig at Finns musikalske horisont var bred nok til også at inkludere ABBA. Nå, men så meget for mit snæversyn og i hver fald gik jeg hjem og lyttede til svenskerne, for at forstå lidt af hvad halvguden fra Valhalla fablede om og efter et par opvakte gennemlytninger, af de sange jeg havde hørt masser af gange, gik pråsen op og siden har jeg været begejstret for ABBA. Nogle gange skal man bare gøres opmærksom på kvalitet før det siver ind.