Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Anne Cathrine Bomann har skrevet om en antisorgpille, der kan gøre tab til at bære, men prisen er høj

Anne Cathrine Bomann har skrevet en fængende og indfølende roman om etik, piller og menneskelighed
Anne Cathrine Bomann har skrevet en roman, som handler om, hvor meget af sig selv et menneske mister, når det to gange mister en anden.

Anne Cathrine Bomann har skrevet en roman, som handler om, hvor meget af sig selv et menneske mister, når det to gange mister en anden.

Pressefoto

Kultur
8. oktober 2021

Forestil dig følgende: En medicinalvirksomhed tilbyder verden en pille, som får sorgen til at svinde ind fra det ubærlige til det akkurat tålelige. Den mor eller far, som har mistet sit barn, og den søn eller datter, som har mistet en forælder, kan ikke bare fortsætte sit liv, men igen værdsætte det.

Pillen er ikke tiltænkt alle, som oplever sorg. Den er reserveret de mennesker, for hvem sorgen er blevet til en sygelig tilstand med den officielle diagnosebetegnelse Prolonged Grief Disorder, på dansk: forlænget eller vedvarende sorglidelse.

Forestil dig så: Pillen viser sig i det første større forsøgsprogram i nogle tilfælde ikke bare at gøre menneskers erindringer om den afdøde mindre følelsesladede, men at påvirke deres såkaldte spejlneuroner og i faretruende grad at sænke deres evne for empati. Den pårørende kan fortsætte sit liv, værdsætte det, men pillen har teknisk set forvandlet vedkommende til en psykopat.

Med bagsidetekstens ord: »Hvis sorg er kærlighedens pris, hvad sker der så, når vi begynder at tage piller imod den?«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det lyder virkelig interessant - men jeg holder mig nu mere til, hvad min sognepræst siger, nemlig at sorgen er kærlighedens smerte.