Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Baggårdsopera var en luksustreat af smuk musik, lette bobler og tunge tanker

Smuk operainstallation lukkede publikum ind til refleksioner om vores liv, og hvor tæt på hinanden, vi egentlig kan komme
Kultur
2. september 2021
En operainstallation i Admiral Gjeddes Gaard lukkede folk ind i et kontemplativt univers med sang og musik og en virkelighed tæt på virkeligheden

En operainstallation i Admiral Gjeddes Gaard lukkede folk ind i et kontemplativt univers med sang og musik og en virkelighed tæt på virkeligheden

Operafestival betyder opera i hele byen. Og hvis man tror, opera kun er noget med tykke damer i store kjoler eller mænd med korte ben på store scener, så har man ikke fulgt med. Dette års Copenhagen Opera Festival løb af stablen den 19.-28. august og rummede mange anderledes operaer og viste, hvordan genren er udvidet til i det hele taget at betyde musikdramatik af hvilken som helst art, hvori der indgår sang.

En operainstallation i Admiral Gjeddes Gaard lukkede folk ind i et kontemplativt univers med sang og musik og en virkelighed tæt på virkeligheden. Komponist Bent Sørensen og iscenesætter Anna Berit Christensen havde indsamlet lyde og udsagn og sat dem sammen i en fortælling om livet. Autentiske udsagn, måske, samlet i den fiktive hovedperson »baggården«.

»Groet ud af hverdagens lyde som teatralsk element suges publikum ind i baggårdens besynderlige rolle som kakofonisk katalog af bizarre, dagligdags, bevægende, usædvanlige, morsomme og ensomme liv og skæbner.«

Sådan forklares forestillingen i programmet med en kunstnerisk kompliceret syntaks. Hvad den oplevedes som, var en smuk opera om ensomhed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her