Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Christian Jungersen kan ikke stoppe sig selv

Christian Jungersens fjerde roman er lang og ambitiøs og interessant, men den kæntrer fuldstændigt undervejs
»Det er så trist, at Jungersen insisterer på at lade sin fortæller stå dér med pegepind og staveplade, og det er det især, fordi alt det drama og al det whodunnit, som hans nye roman også lægger op til, ligesom drukner i pædagogikken,« skriver Informations anmelder.

»Det er så trist, at Jungersen insisterer på at lade sin fortæller stå dér med pegepind og staveplade, og det er det især, fordi alt det drama og al det whodunnit, som hans nye roman også lægger op til, ligesom drukner i pædagogikken,« skriver Informations anmelder.

Petra Kleis

Kultur
24. september 2021

De bedste to øjeblikke i Du kan alt, Christian Jungersens fjerde, kæntrede, alt for lange roman, falder i dens første bind. De minder også om hinanden. De viser det, Jungersen kan som forfatter, når det stikker ham, nemlig at give sine scener tid, give dem lov til at folde sig ud, lade sine skikkelser stå og simre over for hinanden i deres tydelige forskellighed – og så gradvist kippe i en uventet retning. Det gør de ikke på nogen overdramatisk eller katastrofal måde. Alligevel er det, som om en faldlem åbner sig, og så befinder man – både romanens skikkelser og os læsere – sig i en anden situation end den, de (og vi) regnede med, dybere og mere uforudsigelig, med mere på spil, end man egentlig troede.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg forudser endnu en kæmpe salgssucces for Jungersen - netop det faktabaserede oplysende er, hvad meget store dele af det læsende publikum efterspørger. Mange af dem gider ikke læse skønlitteratur i dag.

jens christian jacobsen

@Steffen Gliese
Øh, du mener ve, l at mange ikke gider læse FAGlitteratur idag? For hvorfor skulle de ellers købe Jungersens bog?

Nej, Jens Christian Jacoben, der er jo rigtigt mange, der ikke gider læse skønlitteratur, men sværger til faglitteratur.

jens christian jacobsen

.. men, Gliese, Jungersen er skønlitteratur. Så folk læser ham som fag-og ikke som skønlitteratur?
Lidt langt ude, ikke?

Måske det er en udfordring at læse hans lange romaner? Jeg har læst at JP er meget kritisk men nu trækker en anmeldelse tilbage, fordi de tikke var gået op for denne at der var/er to bøger. Er det det samme her?
Ingen forbyder jo at skønlitteratur kan have fagligt indhold!