Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Danske Astrid Sonne skaber mangetydig musik, der stoler smukt blindt på sig selv

Det er en besværgende og evigt søgende musik, som Astrid Sonne fra Bornholm giver os på sit nye, andet album. Det er abstrakte mønstre fra en mønsterbryder. Musik, der finder mening i sig selv, og dermed vitterlig er et refugium for sjælen
Kultur
28. september 2021
Det kræver fordybelse at lytte til Astrid Sonnes seneste andet album, 'outside of your lifetime'. Men det gør langt de fleste mindeværdige ting her i livet.

Det kræver fordybelse at lytte til Astrid Sonnes seneste andet album, 'outside of your lifetime'. Men det gør langt de fleste mindeværdige ting her i livet.

Fryd Frydendahl

På sit fremragende andet album outside of your lifetime folder danske Astrid Sonne for alvor sin fantasis vingefang ud.

Hun vover sig ud i en musik, der virker forankret i mange tider på samme tid. En geografisk ubestemmelig musik, uden klare harmoniske tilhørsforhold.

Hun mixer sin maskinpark med håndspillede instrumenter. Elektronikken synes at brede sig som en fed harmonisk mosekonebryg i hendes kompositioner; den synes at være en klanglig æterisk tilstedeværelse. Imens de elektriske guitarer (spillet af Marie Louise Buch og Tobias Kropp) og den akustiske violin og bratsch samt menneskestemmerne står forankret klart i lydbillederne med hver deres krop. Om den så er af kød og blod eller træ og strenge.

Indskriver sig i kvindehistorie

Der er et drama på spil i Sonnes stort set ordløse univers, og man animeres til at bygge film i hovedet. »Stuck in Pause« dyrker – som titlen indikerer – det at gå i hak. En submarin akkord starter forfra igen og igen. Billeder af undersøiske teknologier åbner sig, men så kommer der plukkede strygere og en iskold orgelakkord ovenpå. Vi er på én og samme tid i flydende og på frossent vand.

»Mirror Behaviour« lyder som en kanon for stadig flere udgaver af det tidlige computerspil Pong. Og »My Attitude My Horoscope« starter som en 80’er-science fiction med pulserende synth-akkorder, men bliver snart til noget kompliceret og ubestemmeligt, da der kommer bastoner, elguitar langt fra bluesskalaen og en brægende, dykkende nærmest middelalderligt klingende orgelharmonik indover.

Outside of your lifetime bekender sig ikke til nogen tid, men til tankens flugt ud af kategorierne. Det er abstrakte mønstre fra en mønsterbryder.

27-årige Sonne er vokset op på Bornholm. Hun er bratschisten, der som 18-årig var blevet optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, men takkede nej.

Her indskriver hun sig i rækken af store elektroniske kvindelige ikoner i musikhistorien med samme baggrund. Litauiske Clara Rockmore (1911-1998) havde spillet violin på højeste niveau, men bekendte sig i stedet resten af sit liv til thereminen. Amerikanske Suzanne Ciani (født 1946) var klassisk skolet ved klaveret, men endte med at lave sin egen musiksoftware. Amerikanske Laurie Spiegel (født 1945) var i gang med klassisk træning, da hun oplevede elektronisk musik – og var solgt. Og britiske Daphne Oram (1925-2003) droppede klaverstudiet ved The Royal Academy of Music til fordel for BBC’s Radiophonic Workshops pionerarbejde.

Finder mening i sig selv

Sonnes musik er mange ting på samme tid, den kan opleves fra flere vinkler, i flere temperamenter. Det er disciplineret, men alligevel frit fabulerende musik. Det er avantgarde og folkemusik, techno og håndværk, klanglige skyer og tonale gitterværk. Lydkilderne er tit formummede og svære at afkode, andre gange tindrende klare – som violinen på »Greener«, der skæres så sørgmodigt folkloristisk, så fuld af uldet twang. Et nummer, der står indlejret mellem et futuristisk zigzaggende lydspor og et orgeldronenummer. Tiderne smelter sammen, og der nulstilles hos Astrid Sonne. Hun opererer med sin egen tidsopfattelse.

Astrid Sonne.

Astrid Sonne.

Fryd Frydendahl
I den ellers lytteorienterede musik kan der så også være en kropslighed på spil, og man kan næsten få lyst til at danse kubistisk. For eksempel til »Infirmity of Temper« med sine skiftende arpeggioer, der både fungerer som beats og tonerækker.

Og ja, outside of your lifetime kræver fordybelse. Men det gør langt de fleste virkeligt mindeværdige foreteelser i livet.

På overfladen kan musikken virke affolket og enkel, følelsesforladt og måske tænkt. Men der er en klar vilje til stede i hver eneste komposition. Den materialiserer sig i overrumplende skift og gribende harmoniske udviklinger undervejs. Men det er dig, der investerer følelsen, kære læser. Som det altid er, når man lytter til musik af en mere impressionistisk variant. Der er ikke noget, der bliver stoppet ned i din hals – eller ører.

Og jo dybere, man lytter, des mere i sync kommer man med Sonne, og snart åbenbarer hendes tilgang til musikken sig som lige så sanselig, som den er abstrakt. Varmebølgerne fra de selvkørende, programmerede maskinkroppe og hendes fingres anderledes fysiske berøring af tangenter og strenge.

Outside of your lifetime er en besværgende og evigt søgende musik, som finder mening i sig selv. Den stoler så smukt blindt på sig selv – og dermed er den vitterligt et refugium for sjælen.

Astrid Sonne: ’outside of your lifetime’ (Escho)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her