Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

’Ditte Menneskebarn’ er stærkt teater, der er lige til at tude over

Teaterfortolkningen af ’Ditte Menneskebarn’ lykkes med stærke scenebilleder på Sydhavn Teater. Med masser af livsglæde, men endnu mere smerte over historien om den evige arbejderkvinde, der slider sig selv op for andre
Kvindekroppen misbruges, føder og knokler, når Mille Maria Dalsgaard og Marie Carmen Lindegaard fortolker ’Ditte Menneskebarn’ i Sydhavn Teaters følelsesstærke forestilling.

 

Kvindekroppen misbruges, føder og knokler, når Mille Maria Dalsgaard og Marie Carmen Lindegaard fortolker ’Ditte Menneskebarn’ i Sydhavn Teaters følelsesstærke forestilling.

 

Lars Grunwald

Kultur
14. september 2021

Det gamle, nedlagte Østre Kapel på Vestre Kirkegård i Sydhavnen er koldt og beskidt. Dermed er det en perfekt ramme om Sydhavn Teaters hjertevarme teaterforestilling over Ditte Menneskebarn – Martin Andersen Nexøs barske roman fra 1921, der for mange er blevet billedet på kvinden, der udnyttes, men som alligevel bevarer sit kærlige hjerte. Arbejderkvinden i det industrialiserede samfund, der ikke har en chance for at forbedre sit liv, uanset hvor hårdt hun knokler. Uanset hvor røde hendes hænder bliver af at skrubbe gulve og gnubbe tøj i frysende kulde.

Netop tøjvasken er udgangspunktet for den eminente scenografi. For scenografen Laura Rasmussen har omdannet kapellet til et tørrerum med lodrette snoretræk op til snore under loftet, hvor gråkogte bluser og bukser hænges op og tages ned i en tilsyneladende uendelig række. Ikke alene skal dette tøj vaskes. Det skal også »stoppes, flikkes og forstærkes«. Og jo, en Ditte-kvinde kan sagtens hænge tøj op med den ene hånd og vugge en baby med den anden.

At spille mand

Den tyske instruktør Mareike Mikat benytter sig af et meget fysisk og legende teatersprog. Forestillingen kommer godt nok noget karikeret fra start. De to skuespillere agerer Dittes bedsteforældre med meget grove bevægelser, nærmest som om de er bange for, at vi ellers ikke vil forstå figurerne – eller bare som overdrevent børneteater. Men så snart Ditte fødes i denne vellykkede dramatisering, opstår det flotteste flow og den mest dynamiske fortælling – med et originalt og ekspressivt kropssprog, der karakteriserer figurerne. Ikke mindst den kærlige Ditte, der som lille pige var mørkeræd, men som alligevel stod op i nattemørket og gav katten mælk. Pigen ude fra landet et fattigt sted på Sjælland, der blev født som uønsket – hun, som senere selv blev forført og gravid alt for ung – og som derefter kom ud at tjene, blev udnyttet, knoklede videre, tog plejebørn til sig og endte i den fattigste slum i København.

De to kvindelige skuespillere spiller et hav af roller hver. Mille Maria Dalsgaard har en rørende uskyld over sig, når hun spiller Ditte som ung teenagemor, der skal køre af sted på hestevognen for at aflevere sit barn til fremmede – og en barsk barnlighed, når hun spiller den alt for ansvarlige plejesøn, der hjælper med at tjene penge i vintermørket. Marie Carmen Lindegaard har en inderlig varme og en stærk komik, både når hun spiller kærlige og kyniske mænd i Dittes liv. Det er desuden imponerende, som denne skuespiller kan skifte køn for øjnene af publikum: Et enkelt trækning af munden, en udspiling af maven eller bare to tynde tegnestreger over læben som overskæg – så er hun forvandlet til mand med foruroligende præcision.

Begge skuespillere har desuden en skøn, direkte kontakt til publikum – med glimt i øjet og en ublu kontakt, som både får de unge og de ældre tilskuere til at grine og lege med. Et tilbud om skopudsning er i hvert fald ikke bare en replik, når man befinder sig hos Sydhavn Teater.

Bankende hjerte

Tilskuerne sidder på begge sider af den lille scene, som hvirvles ind i både råt neonlys og løsrevne musikstrofer i Brian Larsens lyddesign. Barnegråd pirker også til tilskuerens flossede følelser. Og oppe på væggene vises Malik Grosos’ overrumplende videoprojektioner med alt fra historiske fotos af slummen i København til uhyggelige dukkeanimationer og et blødende hjerte.

Personligt ankom jeg til Østre Kapel med bankende hjerte. For netop Ditte Menneskebarn er en af de bøger, der har fulgt mig hele mit liv. Lige fra jeg fik bogen forærende som konfirmationsgave og slugte de 700 sider – og græd som pisket. Derfor sad jeg hos Sydhavn Teater og blev så bevæget over, at det faktisk lykkes Mille Maria Dalsgaard og Marie Carmen Lindegaard at sige disse socialrealistiske poetiske sætninger. Netop så ordene ikke virker sentimentale, men tværtimod udsiges som nøgne konstateringer: Stille teaterreplikker, der beskriver verdens kyniske globalkapitalisme, så de får voldsom kraft.

I den legendariske filmatisering af Ditte Menneskebarn med Tove Maes i 1946 lød Nexøs afsluttende ord med skæbnesvanger klang: »Hvert sekund dør der et menneske. Et lys slukkes for aldrig at tændes mere, en stjerne, der måske har brændt usædvanligt smukt – i al fald haft sit eget, aldrig før sete spektrum.«

Selv denne sætning stråler på Sydhavn Teater. Underdrevet og smukt.

I kirkegårdens mørke

Selvfølgelig er meget forbedret, siden romanen udkom for 100 år siden. Arbejderkampen og velfærdssystemer – og prævention – har forbedret kvinders forhold rundt om på kloden. Men Ditte Menneskebarn er en historie om alle kvinder, der bliver udnyttet – som kroppe, som arbejdskraft og som dem, der tager sig af de andres børn, førend de passer deres egne.

Aktuel er historien altså stadig. Det eneste ærgerlige ved forestillingen er faktisk, at både forestillingen og Østre Kapel er så dårligt skiltet – og at der er ravende mørkt, når man skal vandre hjem gennem kirkegården efter forestillingen. Det må Københavns Kommune da kunne gøre noget ved med det samme; og ikke bare vente på, at Østre Kapel fra 1913 kommer gennem en tiltrængt renovering.

I dag er Sydhavn Teater et såkaldt ’lille storbyteater’, både for borgerne i de gamle arbejderlejligheder og i de nye, fancy betonbyggerier, der skyder op overalt i denne bydel. Så det er skønt at konstatere, at denne Ditte Menneskebarn er for alle i Sydhavnen – og for Martin Andersen Nexø-læsere og teaterfreaks fra resten af landet. For denne teaterforestilling fortæller sanseligt og medrivende en kvindehistorie, som vi ikke må blive blinde for: Historien om menneskebarnet med det kærlige hjerte. Skæbnen for den lille mørkerædde tøs, der alligevel stod op i mørket og gav mis mælk.

’Ditte Menneskebarn’. Baseret på roman af Martin Andersen Nexø fra 1921. Dramatisering: Mareike Mikat og Mille Maria Dalsgaard. Instruktion: Mareike Mikat. Scenografi: Laura Rasmussen. Lysdesign og lyddesign: Brian Larsen. Video: Malik Grosos. Varighed: 90 minutter. Spiller til 30. september 2021. Sydhavn Teater, Østre Kapel på Vestre Kirkegård, tæt ved Sydhavn Station.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her