Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

Dokumentar om Kandis er et gribende indblik i en fankultur, der søger frelse i dansktoppen

Den fremragende og smukke dokumentarfilm ’Kandis for livet’ lever og ånder gennem et udkantsdansk persongalleri, der er enestående gribende. Igennem det fortælles historier om ensomhed og tab, og hvordan man håndterer disse – i det her tilfælde gennem musikken fra Kandis og forgabelsen i forsanger Johnny Hansen
I den fremragende dokumentarfilm ’Kandis for livet’ fokuserer instruktør Jesper Dalgaard på fansene – her er det superfangruppen Brødrene Fup – og på personen Johnny Hansen, og det er stærkt medrivende.

I den fremragende dokumentarfilm ’Kandis for livet’ fokuserer instruktør Jesper Dalgaard på fansene – her er det superfangruppen Brødrene Fup – og på personen Johnny Hansen, og det er stærkt medrivende.

Stroud Rohde Pearce

Kultur
24. september 2021

Musik er objektivt set bare lydbølger, men inden for millisekunder fra deres afsendelse bliver de af modtagere fortolket, forstået og mærket som god, ligegyldig eller ægte dårlig musik. Det sker hele tiden og lige nu og overalt i verden. Også i tilfældet Kandis.

Det folkekære dansktopband fra Thy med Johnny Hansen i front opleves helt anderledes i Udkantsdanmark end for eksempel hos overborgerskabet, kultureliten eller i hipsterland i København. I den ene ende som dybt betydningsfuld, meningsskabende, skønt dansevenlig vellyd, i den anden som kvalmende sødsuppe og gumpetung suppe-steg-og-is.

Alt er relativt – eller relationelt, skulle man måske sige. Det ligger også fast i den fremragende dokumentarfilm Kandis for livet, hvor instruktør Jesper Dalgaards mesterlige træk er, at han fokuserer på fansene og på personen Johnny Hansen. Ikke på de musikalske meritter, men på den menneskelige relation til musikken og til forsangeren. Og det er stærkt medrivende.

Selv kalder Dalgaard meget præcist sin film for »en brobizz imellem finkultur og det, nogen vil kalde lavkultur«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg var i praktik på et opholdssted for fysisk og psykisk handicappede børn og unge i 1998.
De ELSKEDE!!! Kandis.
Det gav dem en både individuel og fælles glæde.

At jeg så betragter Kandis som sødsuppe - min barndoms mest hadede ret - er noget helt andet.
Det kan hverken Kandis eller beboerne på døgninstitutionen gøre for; det er mit eget "problem" :-)

Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen, Peter Mikkelsen, Christian Bruun, Danny Hedegaard og Dylan Storm anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Tak for det dejlige indblik i fankultur - ikke mindst den hard-core af slagsen - fuldtids fankultur - som genfindes bl.a. på sportsstadions hver weekend i sæsonen - og forstå mig ret - i kirker og templer verden over. Det handler om at være elsket, set og hørt i sin egen genres ret. Og så er det live!

Susanne Kaspersen, Peter Mikkelsen, Pietro Cini og Arne Würgler anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

»Instruktør Jesper Dalgaards mesterlige træk er, at han fokuserer på fansene og på personen Johnny Hansen. Ikke på de musikalske meritter, «

Selvfølgelig ikke, for hvad skulle der komme ud af det? Forstanden er tydeligvis ikke afgørende for smagen, for så kunne vi erstatte de usikre smagsdomme med de stærkere forstandsdomme.

Arne Albatros Olsen

Og hermed er Kandis kultstatus så cementeret.

Det er absolut en seværdig film. På vej hjem fra bio talte vi om, at vi lige skulle gense "How Many Roads" fra 2006. Den handler om 12 amerikanske Dylan-fans.

Grundmekanismen er den samme: Når livet bliver svært at holde styr på, forsøger man at finde noget man kan klamre sig til - en frelserskikkelse.

Flere typer er gengangere - en yngre mand der har mistet en forælder tidligt og to unge piger der er dybt forelsket i onkel Bob - "Bob, one day we will blow your fuse".

Og ham der altid har en Dylan-sang, eller citat, der lige passer til lejligheden...

Instruktøren, Jos De Putter, er, som Jesper Dalgaard, helt solidarisk med de medvirkende. Ingen bliver hængt ud.

DR2 viste "How Many Roads" ved en tema-aften i juni 2006.