Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Filmfabelen ’Undine’ kaster havfruefiguren ud på dybt vand

Det fornemme ved den tysk-franske ’Undine’ er, at den i en blanding af realisme, fabel og drøm formår at fortælle om udødelig kærlighed som druknedrama
Paula Beer spiller titelrollen i den tysk-franske film ’Undine’, der foregår i et moderne Berlin, men trækker på gamle myter og drømmens irrationalitet. Foto: Christian Schulz/Camera Film

Paula Beer spiller titelrollen i den tysk-franske film ’Undine’, der foregår i et moderne Berlin, men trækker på gamle myter og drømmens irrationalitet. Foto: Christian Schulz/Camera Film

Kultur
9. september 2021

»Jeg er nødt til at slå dig ihjel,« lyder vores hovedperson Undines reaktion på, at hendes kæreste, Johannes (Jacob Matschenz), slår op med hende.

Hun mister dog snart interessen, for samme dag inviteres hun på en cafe på date af en fremmed mand, Christoph (Franz Rogowski). Undine (Paula Beer) tøver, bejleren bakker baglæns og får et akvarium til at vælte ned fra en reol. De oversvømmes af vandet fra det knuste akvarium.

Efter dét er Undine dybt forelsket i Christoph.

Han er erhvervsdykker, svejser under vand og tager hende med ned på dybt vand til en undersøisk bro, hvor de opdager, at hendes navn står skrevet. Han mister hende af syne, genser hende så på slæb med sin hånd boret ind i gællen på en kæmpe malle. Så er hun væk. Han finder hende siden bevidstløs i vandet.

Ekstrem lydlig bevidsthed

Skønheden ved den tysk-franske film Undine er, at den foregår i et moderne Berlin, men trækker på gamle myter og drømmens irrationalitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Well, i det mindste handler filmen ikke om en filminstruktør og en manuskriptforfatter, som har svært ved at få nye idéer. Måske skulle man se den...

Grethe Kildegaard Nielsen

Det lyder meget fint. Jeg så den i går og syntes bare, den var sær.

@Grethe Kildegaard Nielsen

Prøv at se den igen. Da jeg så David Cronenbergs film Crash første gang var den ekstremt "sær". Den handlede f.eks. om mennesker som fandt sammen fordi de blev seksuelt opstemte af trafikuheld. Den forstod jeg absolut ikke, men fordi jeg var fan af Cronenberg så jeg den igen, og igen, og igen, og stædigt igen, og så en gang mere, før ti-øren faldt (tror jeg). Smitsom sindsyge. Det var dét filmen handlede om, men der er stadig mange som tror at Crash handler om noget andet :)