Så skal vi til det igen. Som et varmt velourbad af ord og lydbølger skal vi igen nyde den britiske sanger, pianist, sangskriver og producer James Blakes prunkløse arbejde med at få sjælen til at vibrere.
Få mennesker formår at få noget så luksuriøst ud af emotionel elendighed, som han gør i de bedste øjeblikke på hans femte album Friends That Break Your Heart.
»Foot Forward« er en afkøling af hjertet i mellemtempo – og en akut klassiker: »It was built in a day, so it fell in a day /At best we’re a stretch,« synger han. Og »I’m a mess what do you expect.« Tre gange i træk.
Hans signaturklaver er langt nede i mixet her, og der er en stemme i et loop endnu længere væk – gentagelsessynderne, der rumsterer i baghovedet måske?
Og så et helt forrygende omkvæd, hvor Blake slynger sig op i toneregisteret for så at finde en vindeltrappe ned gennem tonerne, ned i fortrydelsen.
»It’s okay
I know I’ll be replaced
The bitter after taste
But it’s not that bad.«
