Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Jens Christian Grøndahl har skrevet en lille smule harmløst, men måske derfor så appetitligt om sin tro

Forfatter Jens Christian Grøndahls nye bog om sin tro er skrevet som et vævestykke, hvor han henter tråde fra øjeblikke i sit liv
I ny bog af Jens Christian Grøndahl med titlen »Min svage tro« tager han et famlende og fint greb om et frygteligt stort emne, nemlig tro, inklusive tanker om kirken og kristendommen.

I ny bog af Jens Christian Grøndahl med titlen »Min svage tro« tager han et famlende og fint greb om et frygteligt stort emne, nemlig tro, inklusive tanker om kirken og kristendommen.

GREGERS TYCHO

Kultur
1. oktober 2021

Hvor fører mennesker os hen? En tavshed, et blik, en mildhed, som bevæger os. Og en dag vender vi tilbage til åstedet for at finde du af, hvad det var, det gjorde ved os. Hvad det var, det betød. Og forstår måske pludselig bedre nogle af de utallige afveje, som livet som regel består af. Sådan læser jeg en ny bog af forfatter Jens Christian Grøndahl med titlen: Min svage tro. Et famlende og fint greb om et frygteligt stort emne, nemlig tro, inklusive tanker om kirken og kristendommen. Men skrevet som et vævestykke, hvor Grøndahl henter tråde fra øjeblikke i sit liv. Billeder, som er blevet hængende som uforklarlige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Nå endnu en kendis, der har set lyset. Utroligt så mange der i disse år, hopper på alt det kristne galimatias. Er det alderen, der trykker, og så vil de pågældende helgardere sig inden de skal stedes for Skt. Peter.? Eller gælder det bare om at følge tidens trend?
Vel er der brug for at finde et alterantiv til tidens golde materialisme, men at kristendommen - eller andre religioner for den sags skyld - skulle være løsningen!!!
Jo vist er tiden af lave, når de, der foregiver at kunne tænke, ikke kan finde andre udveje end det mest fortærskede.
My foot!

Iflg. anmelderen (teologen) mener Jens Christian Grøndahl "at i store dele af verden »er venlighedens historie groet sammen med kristendommen«"
I lighed med at jeg som barn troede at havregryn var Ota Solgryn.
Som så mange, flere og flere, ser JCG sig nødsaget til at støtte op om en af de monoteistiske religioner.
De religioner, hvis kultur og tro siden aksetiden, ca. 600 f.v.t. har ført os til den suppedas vi nu står i, med trusler mod klima og biodiversitet.
Jeg er ikke polyteist (endnu), men et opgør med monoteismerne er piskende nødvendigt, hvis vi skal have en lille chance for at redde kloden og os selv.