Tiden er nu. En kvinde og hendes hund går tur ved en flodbred i Oregon. Hunden graver ivrigt i en fordybning i jorden. Kvinden får stoppet hunden, men fortsætter selv med at grave, og snart har hun afdækket to skeletter, som ligger fint og fredeligt side om side. Sådan begynder Kelly Reichardts historiske drama First Cow – inden den springer 150 år tilbage i tiden og fortæller historien om de to mænd, som blev stedt til hvile her.
Cookie (John Magaro) er en dygtig kok, der rejser rundt sammen med en flok barske pelsjægere i Oregon. Han er en stille, tilbageholdende mand og kommer ikke særlig godt ud af det med sine brovtende rejsefæller. Men så en dag redder han en kinesisk mand, King-Lu (Orion Lee), der er på flugt fra en gruppe russiske pelsjægere, og skæbnen vil, at de to mænd slår følgeskab og udvikler et venskab.
Lederen af den handelsstation, de to mænd slår sig ned i nærheden af, har fået importeret en ko, områdets første, og King-Lu, der er en foretagsom herre, får den idé, at de i smug skal malke koen, så Cookie kan bage velsmagende boller, en slags scones, af byttet, og sammen kan de så sælge dem dyrt på handelsstationen, hvor pelsjægerne afhænder deres bæverskind. Som sagt så gjort, og hurtigt får Cookie og King-Lu succes med deres lille forretning. Pelsjægerne er endog meget glade for bollerne, som smager meget bedre end det brød bagt på vand, de er vant til at spise.
Ideelt makkerpar
Drømmen om at få et hotel et varmere sted i USA, for eksempel i San Francisco i Californien, melder sig hos Cookie og King-Lu, der bruger nætterne på at bage boller og lægge planer for fremtiden. Spørgsmålet er dog, hvor længe de kan blive ved med at stjæle mælk fra koen – ikke mindst da dens engelskfødte ejer også begynder at nyde deres brød, som minder ham om en tesalon i London.
First Cow er mange ting på én gang: Først og fremmest er det en følsomt fortalt historie om et venskab mellem to meget forskellige mænd: milde, forsigtige Cookie og udadvendte og idérige King-Lu. Det er både rørende og morsomt at lære de to mænd at kende, mens de lærer hinanden at kende. Det er mest King-Lu, der taler – og han er god til det – mens Cookie er ferm med sine hænder. Han kan virkelig bage brød og kager, så man får lyst til at smage.
Hans forfinede smagsløg og King-Lus moderne måde at tænke på gør dem til et ideelt makkerpar – og til noget af et særsyn i en benhård nybyggerverden, hvor der drikkes og slås, og store muskler og træfsikkerhed med et gevær er i høj kurs. De er begge drømmere af den slags, som kan forandre verden, hvis de altså får lov til det. Dermed bliver First Cow også en universel fortælling om forandring, fremskridt og en gammel verden, der ikke helt forstår eller giver plads til den nye.
Stærke, vedkommende portrætter
Jeg må sige, at jeg holder meget af Kelly Reichardts film. Hun er ikke den amerikanske instruktør, som gør mest væsen af sig, men hendes film er stærke, vedkommende portrætter af mennesker, som lever i udkanten af det etablerede samfund. Hun laver både samtidsfortællinger som Wendy and Lucy (2008) og Certain Women (2016) og periodeskildringer som Meek’s Cutoff (2010) og nu First Cow, der begge godt kan beskrives som westerns – af den minimalistiske slags.
Fælles for Reichardts film er en sjælden nænsomhed og empati med de mennesker, hun portrætterer. Hun er på deres side og tager sig tid til at fortælle deres historier, som er fulde af stille glæder og store sorger. De bedste scener i First Cow er dem, hvor King-Lu og Cookie om natten bager og deler deres drømme, eller når Cookie taler til koen og behandler den med respekt, inden han begynder at malke den. Det er øjeblikke, som siger meget om, hvad de to er for mennesker – og om det humanistiske blik på verden, der er Kelly Reichardts.
First Cow er en afdæmpet film, lige så afdæmpet som Cookie, og Reichardt og hendes fotograf og lydfolk giver os rig mulighed for at lytte til og opleve den natur, som Cookie og King-Lu lever i. Det giver filmen en smuk poetisk dimension, som indimellem bliver til regulær spænding, som da de to mænd første gang møder hinanden i mørket og siden i malkescenerne, hvor man er bange for, at nogen skal opdage, hvad de laver. Det er en af den slags film, som tager bo i én, og som man tager med sig ud i verden.
’First Cow’ – Instruktion: Kelly Reichardt. Manuskript: Kelly Reichardt og Jon Raymond. Fotografi: Christopher Blauveit. Længde: 122 minutter. Cinemateket i København fra torsdag den 16. september. Kan købes/lejes/ses via Grand Hjemmebio, Rakuten TV, Viaplay Rent & Buy, Mubi, SF Anytime, Blockbuster, Google Play og iTunes.
