Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Kinesisk favorit til Nobelprisen skriver uhørt smukt og klogt

Med et let og usentimentalt sprog beskriver Can Xue overgangene, det flydende og forgængelige ved tilværelsen
Kultur
17. september 2021
Den kinesiske avantgardeforfatter Can Xue har skrevet en smuk og højst usædvanlig roman.

 

Den kinesiske avantgardeforfatter Can Xue har skrevet en smuk og højst usædvanlig roman.

 

Privatfoto

Nogle gange kommer jeg i tanker om, hvor svært mit job egentlig er, og en af de gange er lige nu, hvor jeg skal forsøge at sige noget meningsfuldt om den kinesiske avantgardeforfatter Can Xue (født 1953) og hendes smukke og højst usædvanlige roman Kærligheden i et nyt årtusind, der netop er udkommet på dansk.

Jeg vil gøre mit bedste: 

Kærligheden i et nyt årtusind – som udkom på kinesisk i 2012 – foregår i en let mytisk, let magisk verden, renset for moderne teknologi. Den har intet egentligt plot (selv om den først narrer sin læser til at tro, at den har det), men der findes personer, som går igen: Wei Bo, som arbejder på sæbefabrikken og har mange elskere, kvinderne A Si, Ciulan, Long Sixian og Jinzhu, som alle har arbejdet hårdt på spindefabrikken, men som nu, til deres lettelse, er blevet sexarbejdere på byens kurbad. Der er antikvitetsforhandleren, den 54-årige hr. You, som hver dag binder sin ansigtshud op, så han ligner en ung mand, og der er medicinmanden doktor Liu, som lindrer sine patienter med ord.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her