Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Spike Lees nye dokumentarserie hylder New York, der har været så meget igennem siden 9/11

Spike Lees nye dokumentarfilmserie, ’NYC Epicenters 9/11→2021½’, er en frustrerende, rodet, smuk og fascinerende hyldest til byen New York, der har været så grueligt meget igennem: Fra terrorangrebene den 11. september 2001 til coronapandemien
Spike Lee sammen med Washington, DC’s, borgmester, Muriel Bowser, i instruktørens nye dokumentarfilmserie, ’NYC Epicenters 9/11→2021½’.

Spike Lee sammen med Washington, DC’s, borgmester, Muriel Bowser, i instruktørens nye dokumentarfilmserie, ’NYC Epicenters 9/11→2021½’.

HBO Nordic

Kultur
11. september 2021

Tredje afsnit af Spike Lees nye dokumentarfilmserie, NYC Epicenters 9/11→2021½, begynder med et fyldigt uddrag af Stanley Donen og Gene Kellys vidunderlige musical On the Town (Sømænd på vulkaner, 1949):

Tre raske matroser (Gene Kelly, Jules Munshin og Frank Sinatra) ankommer med deres skib til New York, og de har kun 24 timer til at opleve storbyen, som de indtager energisk og syngende af fuld hals.

»New York, New York, it’s a wonderful town!
The Bronx is up and the Battery’s down
The people ride in a hole in the ground
New York, New York, it’s a wonderful town!«

Det er en smittende hyldest til byen og et effektivt anslag til det afsnit af Spike Lees serie, der især handler om terrorangrebet på USA den 11. september 2001.

Efter således at have oplevet Kelly, Munshin og Sinatra synge og danse sig vej ud til Frihedsgudinden og op i Empire State Building, viser Lee filmklip fra dengang, World Trade Center blev opført – man begyndte at bygge i 1966 og blev færdige i 1973 – inden han fortæller om det første bombeangreb mod bygningerne i 1993. Og endelig fokuserer han så på den dag for 20 år siden, hvor World Trade Centers to tårne blev ramt af fly og brasede sammen, hvilket dræbte næsten 3.000 mennesker.

Kulørt rodebutik

Som titlen på serien, NYC Epicenters 9/11→2021½, mere end antyder, handler den om New York, instruktørens hjemby, som centrum for en lang række voldsomme begivenheder – fra 11. september til coronapandemi – og om hvordan byen og dens indbyggere har håndteret dem.

Jeg har set tre af de fire afsnit – det sidste har premiere lørdag – og som sædvanlig, når man har med Spike Lee at gøre, er der tale om lidt af en kulørt og vildtvoksende rodebutik. Og det er både godt og skidt.

Det er godt, fordi instruktøren har sin helt egen og ofte charmerende og engagerede måde at gribe tingene an på. Han holder sig ikke tilbage, og han er også ofte til stede som enten udspørger eller som fortæller foran kameraet. Og det er skidt, fordi serien stritter i alle mulige retninger på én gang.

Der er ingen tvivl om, at Spike Lee har et kæmpe horn i siden på Donald Trump, som han – inspireret af rapperen Busta Rhymes – konsekvent kalder Agent Orange med henvisning til den tidligere præsidents mærkelige teint og den frygtelige gift, amerikanerne brugte under krigen i Vietnam, og som fik forfærdelige konsekvenser for dem, der blev ramt af den.

Men det er også, når han slår løs på Trump – og det gør han gerne og ofte – at NYC Epicenters 9/11→2021½ mister fokus og bliver en anden og måske også større historie, end Spike Lee ellers har annonceret. Der er for så vidt ikke noget galt i at bruge New York som en art prisme, man ser resten af USA igennem – politisk, socialt, kulturelt, menneskeligt og så videre – men når det mest af alt handler om at latterliggøre en tidligere præsident og hans mærkværdige opførsel, ja, så giver det i sammenhængen ikke så megen mening.

Voldsom og opløftende oplevelse

Til gengæld er NYC Epicenters 9/11→2021½ aldeles medrivende, når den fokuserer på New York, og på hvordan byens borgere har klaret den ene alvorlige krise efter den anden. Seriens første afsnit er dedikeret til det morads, som verden stadig befinder sig i, nemlig coronapandemien.

New York var et epicenter i den vestlige verden og i USA. Det var her, at de første tilfælde i landet blev registreret, og det er her, at langt de fleste mennesker i USA har været syge og er døde.

Jeg befandt mig selv i New York, da verdenen begyndte at lukke ned i marts sidste år, og jeg nåede akkurat ud af byen og hjem til Danmark, inden alting lukkede. Jeg var heldig og har ikke været syg, men oplevelsen og synet af den usædvanligt stille storby sidder stadig i krop og sind.

Spike Lee taler med utallige mennesker i serien – fra helt almindelige borgere og sundhedspersonale til politikere og berømtheder – og tegner på den måde et kalejdoskopisk portræt af byen. Lange passager er helliget folkerepublikken Brooklyn, hvor Lee selv kommer fra og i mange år boede – han måtte flytte, fordi alle vidste, hvor han boede, og kom og ringede på midt om natten – og som han fortæller om igennem interview med læger, sygeplejersker, ambulanceførere og mange andre, de fleste af dem fra udsatte befolkningsgrupper, sorte og brune, som blev hårdt ramt af corona.

Det er både en voldsom og opløftende oplevelse. Voldsom, fordi det bogstavelig talt handler om liv og død – de døde må stables i lag i kølebiler – og opløftende, fordi alle forsøger at hjælpe hinanden. Der bliver stukket til politikerne, især den nu tidligere guvernør, Andrew Cuomo, der ikke slap så heldigt fra sin coronahåndtering, mens Spike Lee taler længe med New Yorks borgmester Bill de Blasio, hvis virke og indsats instruktøren tydeligvis har meget større respekt for.

Mangler spirituel dimension

Andet afsnit af NYC Epicenters 9/11→2021½ handler især om Black Lives Matter, og borgerrettighedsforkæmper og pastor Al Sharpton lufter en teori om, at George Floyds død satte gang i en regulær folkebevægelse verden over, fordi folk på grund af pandemien sad derhjemme og fulgte med i medierne.

Der var ikke andet, som kunne distrahere dem, og derfor kom politivold mod sorte amerikanere til at fylde så meget i mange menneskers bevidsthed i 2020, også de mange hvide amerikanere, som selv Martin Luther King havde svært ved at få overbevist om sin sag. Samtidig havde en hel generation af unge mennesker, sorte, brune og hvide, fået nok af overgreb og systemisk racisme, og det førte til kæmpe demonstrationer i alverdens storbyer, ikke mindst i New York.

Spike Lee taler med skuespilleren og aktivisten Jeffrey Wright, der er glad for udviklingen og opgøret med undertrykkelse af og overgreb mod brune og sorte amerikanere. Han er dog også en smule bekymret for, om ikke Black Lives Matter-bevægelsen mangler en spirituel og åndelig dimension, en form for filosofi, der rækker videre end demonstrationerne og konfrontationerne.

Brooklyn er kærlighed

Og så er vi fremme ved terrorangrebet på USA den 11. september 2001, som Spike Lee genfortæller i hårrejsende detaljer. Han har interviewet brandfolk og politifolk og overlevende, der arbejdede i tårnene i World Trade Center, og der er masser af video- og nyhedsklip fra dengang i afsnittet. Jeg stod i redaktionssekretariatet på Information og så det andet fly ramme World Trade Center. Det var voldsomt og virkede – som også mange øjenvidner siger i NYC Epicenters 9/11→2021½ – som noget fra en film. Det var uvirkeligt og uforståeligt.

I det fjerde og sidste afsnit af serien, som altså har premiere lørdag, tager Spike Lee fat i efterdønningerne af terrorangrebet, og han taler med konspirationsteoretikere, der har sået tvivl om, hvad der skete dengang. Var det i virkeligheden en kontrolleret nedrivning af World Trade Center indefra? Og han taler med eksperter, der siger dem imod.

Lee er blevet kritiseret for at give for megen tid til konspirationerne, og selv om han har udtalt, at han stoler på, at seerne selv kan vurdere fakta og tage stilling, har han klippet afsnittet om, så det er en halv time kortere end tidligere og ikke længere giver taletid til konspirationsteoretikerne.

NYC Epicenters 9/11→2021½ er en uregerlig, men også dybt interessant og fascinerende størrelse, som på én gang hylder New York og newyorkerne og forsøger at hudflette byen og vel også USA mere generelt – blandt andet ved at trække linjer mellem nogle af de seneste 20 års mest opsigtsvækkende begivenheder fra angrebet 11. september til stormen på Kongressen.

Hudfarve og opgøret med racisme er en af de røde tråde igennem serien, der ubesværet føjer sig til Spike Lees øvrige, ofte konfronterende værker – fra Do the right Thing (1989) til BlacKkKlansman (2018). Men selv om der udtrykkes vrede, frustration og sorg undervejs, er der også håb, trøst og forsoning at spore hos de interviewede og hos instruktøren selv, som på et tidspunkt erklærer, at Brooklyn er kærlighed.

’NYC Epicenters 9/11→2021½’ – Instruktion: Spike Lee. Alle afsnit kan ses på HBO Nordic

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er der ikke forlydender om at Spike Lee har redigeret serien og taget den værste kritik af myndighedernes rolle og håndtering ud af serien? Jeg mener at han fik alvorlig modvind hos the establishment og HBO - og måske måtte foretage et kommercielt valg.