Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

I Bong Joon-hos debutfilm er hundene en vej til næstekærlighed

Sydkoreanske Bong Joon-hos debutfilm, ’Barking Dogs Never Bite’, peger med ætsende samfundskritik frem mod hans oscarvindende ’Parasite’. Det sker med en fortælling om korruption og kønsdiskrimination og om at vinde sin næstekærlighed tilbage
I en forrygende scene med jublende fantasitilskuere på de tilstødende højhuse redder den godhjertede Park Hyun-nam en hund fra at blive spydstegt. Men manden, hun redder den fra, er bare en sulten hjemløs.

I en forrygende scene med jublende fantasitilskuere på de tilstødende højhuse redder den godhjertede Park Hyun-nam en hund fra at blive spydstegt. Men manden, hun redder den fra, er bare en sulten hjemløs.

Hancinema

Kultur
28. oktober 2021

Den menneskelige ensomhed, storbyens tristesse og isolation. Kælderens mystik og den bragende ulighed i det sydkoreanske samfund.

Jo, temaerne og symbolerne fra den forrygende oscarvinder Parasite kan allerede ses i sydkoreanske Bong Joon-hos fine debutspillefilm, Barking Dogs Never Bite, fra 2000 – nu biografaktuel her til lands.

Go Yoon-joo (Lee Sung-jae) er en akademiker, der må tage job som skraldemand i det boligkompleks, han bebor med sin kæreste Eun-sil (Kim Ho-jung). Hun er gravid og kommunikerer primært i ordrer til Yoon-joo. Det finder han sig naturligvis i, men til gengæld driver en hunds gøen ham til vanvid. Han tager affære, men forårsager en forkert, ikkegøende hunds død.

Så dræber han den rigtige.

Så køber hans kæreste selv en hund.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her