Der er scener i Ole Bornedals nye film, Skyggen i mit øje, som man sent vil glemme. Børn dækket af støv, der går katatoniske hjem fra deres sønderbombede skole. Forfærdede mødre, der pludselig kan spurte 500 meter uden pause gennem kvarterer, hvor de plejer at købe ind. En mild forårsluft, der ligger som et truende låg, som om den når som helst kan fyldes med brummen fra bombefly.
Instruktør og filmfotograf Lasse Frank skaber fortættede rum, selv når himlen og tomme gader dominerer billedet. Det før så trygge landskab bliver unheimlich i krig. Særligt for drengen Henry, der spilles med utrolig skrøbelighed af Bertram Bisgaard (f. 2006).
I begyndelsen af filmen er jyske Henry i 1945 vidne til en fejlnedskydning af et selskab af glade unge mennesker på vej til bryllup. Selv er han – sikkert ligesom hundrede gange før – på vej ud med æg. En hverdagssituation bliver pludselig forvandlet til et blodigt inferno. Han bliver panisk angst for himlen og mister evnen til at tale.
Undskyld men - "fortiede historie om RAF’s fejlbombning af Jeanne d’Arc-skolen i 1945."? Der er et hav af bøger, dokumentarprogrammer og artikler om bombningen, samt fejlbombningen af "Shellhuset" og "Den franske skole". Så fortiet, er historien absolut ikke...
Historien blev fortiet i den forstand, at den mest viste dokumentarfilm om krigen helt udelod at vise de billeder, der blev taget den dag, Den Franske Skole blev bombet.
Prøv at læse artiklen der henvises til :
"En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker.
Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig.
Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord."
https://www.information.dk/kultur/2012/03/bombningen-franske-skole-redig...
Det er sikkert rigtigt at man manipolerede med filmene om besættelsen, men at bombardementet af den franske skole skulle være ukendt for min generation , årgang 1945 er simpelthen ikke rigtigt. Min lærer i folkeskolen fortalte med tårer i øjnene om den frygtelige ulykke og jeg gik altså i skole i Esbjerg. Da jeg kom til København sagde min værtinde at jeg skulle gå ud og se monumentet for bombningen af den franske skole.. Forleden var der i aftenshowet en yngre kvinde der fortalte at den historie havde hun aldrig hørt. Nå tænkte jeg, der en hundredevis af historier der er blevet fortalt og som aldrig er blevet hørt. Det er vel ofte problemet. Om et år er filmen glemt , men forhåbentlig ikke billedet af at krig er en dødelig affære.
ups: manipulere
En mor til en af mine familiemedlemmer som gik på Den Franske Skole pjækkede netop denne dag.