Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Danske Dinner bøjer grænserne for, hvad der ’bare’ er musik, og hvad der er hverdagsspiritualitet

På hans femte album, ’Dream Work’, er det imponerende, hvordan Dinner formår at merge sin nyfundne, sprøde meditationsstemme med den dybe, kraftfulde post punkvokal, der tidligere har kendetegnet ham
Dinners nye, femte studiealbum, ’Dream Work’, er dedikeret til lange, harmoniske synthflader, en vokal, der føles tryg at overlade sig til, og et tilpas kitschet interlude af rislende vandlyde til sidst.

Dinners nye, femte studiealbum, ’Dream Work’, er dedikeret til lange, harmoniske synthflader, en vokal, der føles tryg at overlade sig til, og et tilpas kitschet interlude af rislende vandlyde til sidst.

Anders Rhedin

Kultur
6. november 2021

Sidste gang, jeg fangirlede på Dinner, var for fem år siden, da han som en af de uigenkaldeligt sidste gav intimkoncert på Nørrebro-baren Drone. På det tidspunkt surfede den danske musiker stadig på bølgen af den succes, som hans debutalbum (en samling af tre EP’er) Three Eps, 2012-2014 havde indbragt ham, takket være hyper-midt-00’er new wave-hits som »Going Out«, »Girl« og »You Are Like L.A«. Jeg havde taget min yndlingsklubveninde Astrid i hånden – for os var især det famøse første vers på »Girl« nemlig som skrevet over vores dagligdag dengang. »You sit down on the un-made bed / you take the towel off your head / you say you want to come again / but you dont do anything«.

Sammen med en mørk masse af jævnaldrende gyngede vi frem og tilbage i kælderens lilla og pink lys, mens Dinner optrådte på gulvet foran os med noget, der var mindst lige så meget en guidet meditation som en koncert. Hans nærvær overraskede os. Vi troede nok bare, vi skulle danse for at glemme, ikke for at blive mere bevidste.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her