Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Efterladte notater fra William Heinesen viser ham som en sand elsker af livet – og en gnaven anti-modernist

Færøernes mesterfortæller William Heinesen efterlod sig en stor samling af tekster, som endnu ikke er færdigudgivet. En ny samling ’poetiske perler’ kan ifølge udgiveren nydes som både litterær anretning og som introduktion til Heinesens poesi

William Heinesens fortællerstemme kom på en gang både udefra og indenfra, fordi det dansk, han ofte skrev på, ikke var færingens eget sprog

Thomas Johannesen

Kultur
5. november 2021

Det har længe blandt litteraturforskere været kendt, at der efter Færøernes mesterfortæller William Heinesen (1900-1991) henlå en righoldig skat af udgivelsesværdige ’løsere’ tekster, foruden mere eller mindre private dokumenter. En lille flig blev løftet for herlighederne med bogen Ekskursion til underverdenen (1998), og i 2019 udsendtes på forlaget Sprotin (Spiren) brevvekslingen med vennen og slægtningen Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938), forfatter til succesromanen Barbara.

Anmelderen indrømmer åbent, at han af brevudgaven kun har læst en (for hvert nedslag aldeles vidunderlig) brøkdel og derudover mest har brugt disse to tykke bind (613 + 614 sider) til at presse markblomster med. Til gengæld har han nu side for side tilegnet sig Om børn, træer, hvaler og andre, der har god tid, en smuk samling ’poetiske perler’, samlet i arkivet på Det Kongelige Bibliotek og udgivet af Bergur Rønne Moberg, som for nylig er tiltrådt som lektor i aktuelle færøske forhold ved Københavns Universitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her