Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Emnet er alvorligt nok, men ’Islandske forbrydere’ er en livfuld historisk skæmtefortælling

Einar Már Gudmundsson leger med sagatonen i sin nye roman ’Islandske forbrydere’, der mest af alt er en samling historiske noveller med genkommende hovedpersoner og mere end halvandet glimt i øjet. Sjov, klog og raffineret
I Einar Már Gudmundssons nye bog ’Islandske forbrydere’ er det ikke altid klart, hvem der er forbrydere, og hvem der ikke er, og det, der i én tid er en forbrydelse, anses for et gode i en anden.

I Einar Már Gudmundssons nye bog ’Islandske forbrydere’ er det ikke altid klart, hvem der er forbrydere, og hvem der ikke er, og det, der i én tid er en forbrydelse, anses for et gode i en anden.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kultur
29. oktober 2021

Ved første øjekast virker den rodet, Einar Már Gudmundssons nye roman Islandske forbrydere. Bogen består af 25 kapitler, opdelt i endnu kortere beretninger med et væld af personer. Beretningerne væves ind mellem hinanden til en humoristisk kollektivroman om Island i årtierne omkring år 1800, vel med forbillede i de såkaldte ’totter’ – islandske småberetninger fra sagatiden.

Romanen beskriver perioden omkring Oplysningstiden, hvor Europa langsomt blev moderne og samfundene – som man kan forvisse sig om hos den franske filosof Foucault – trak tydeligere grænser mellem ’normalsamfund’ og blandt andet forbryderisk virksomhed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her