Anmeldelse
Læsetid: 10 min.

Fornuften nåede nye – ikke altid hensigtsmæssige – højder i årets sæson af ’Gift ved første blik’

Årets sæson af ’Gift ved første blik’ startede lystigt fnisende og kammede så lige så stille og deprimerende over i en masse dybe suk over den forcerede tosomheds uudholdelighed. Vi anmelder syvende sæson af DR’s datingprogram
Man vil nok huske syvende udgave af Gift ved første blik som sæsonen, der startede utroligt lovende og undervejs tog de største dyk sådan rent glædesmæssigt. Der har været mange trøstesløse scener og forgæves forsøg på at hjælpe forelskelsen på vej med fornuft og pligtopfyldenhed. Og fascinerende nok lykkedes det for nogle af dem. På billedet er det Christina og Michael.

Man vil nok huske syvende udgave af Gift ved første blik som sæsonen, der startede utroligt lovende og undervejs tog de største dyk sådan rent glædesmæssigt. Der har været mange trøstesløse scener og forgæves forsøg på at hjælpe forelskelsen på vej med fornuft og pligtopfyldenhed. Og fascinerende nok lykkedes det for nogle af dem. På billedet er det Christina og Michael.

DR Presse

Kultur
8. oktober 2021

En gang imellem falder det så heldigt ud i Gift ved første blik dette datingprogrammernes datingprogram, hvori par møder hinanden for første gang til deres egen vielse og så giver ægteskabet en prøvetid på fem uger – at et par tager på en skelsættende udflugt, der viser, at nu er den der. Nu er eksperimentet lykkedes, det af eksperter arrangerede ægteskab virker, ægtefolkene er glade både for deres ægtefæller og for de mennesker, de selv bliver til i relationen.

Det er jo aldrig til at vide før ceremonien i sidste afsnit, hvor de skal fortælle programmets eksperter, om de vil skilles eller fortsætte ægteskabet. Men ikke desto mindre er der gennem programmets syv sæsoner lange historie nogle gyldne øjeblikke, hvor parrene viser sig levedygtige som par.

Der var dengang i tredje sæson, da Niels tog med sin kone Randi og hendes familie på kræmmermarked og viste sig som en stjerne at stå i en bod med. Eller da den ellers noget selvundskyldende Michael fra fjerde sæson viste Kathrine, hvor han var vokset op, og stod frem med sin stolthed over det liv, han havde skabt sig som voksen, selv om han var kommet lidt skævt fra start.

I den mere symbolladede ende var der Stefan fra femte sæson, der hele tiden gik og ventede på tillidserklæringer fra sin kone Vanessa, der var sådan helt almindeligt tilbageholdende. Da hun så hen mod slutningen lod sig overtale til at springe ud i faldskærm, blev det i hans øjne et afgørende bevis på, at hun var klar til at tage springet ud i en fælles fremtid med ham, og straks faldt hans skuldre derned, hvor skuldrene sidder på folk der slapper af.

Christina og Michael.

Christina og Michael.

DR Presse
Af den slags forløsningsscener kan jeg ikke komme i tanker om nogen mere antiklimatisk, end den man ser i ottende og sidste afsnit af årets sæson, hvor 54-årige Michael og hans 53-årige kone, Christina, skal ud at flyve med modelfly. Modelfly er Michaels passion, og den vil han gerne præsentere Christina for. Hun har i et tidligere afsnit luftet en bekymring for, om det nu også kan gå, at de går op i forskellige ting, ligesom hun løbende har talt til ham, som om hun var ved at screene ham for uduelighed.

Christinas høje såvel som lave forventninger til Michael har taget meget plads, siden de mødtes foran en giftefoged og hun med et bestemt blik bad ham gætte, hvad hun hed. »Gitte?« prøvede han forgæves. Da de flyttede sammen, forhørte hun sig som det første om, hvordan han vaskede tøj (en test, han bestod, idet han farvesorterer og vasker sine skjorter på 30 grader). Siden er han blevet sat på prøvelser såsom at tilberede mad med for ham ukendte ingredienser som hvidløg og ingefær, og samling af vitrineskab.

Alt det har Michael taget med rank ryg og godt humør. Han placerede de modelbiler, han også samler på, i det førnævnte vitrineskab, før det overhovedet var færdigsamlet og demonstrerede derved en fin evne til at stå ved sig selv. Nu gælder det så modelflyene, men alle de modelflyvebaner, de kommer til, viser sig at være nedlagte. Efter tre timers kørsel er den der endelig: Den frodige grønne mark, hvorover Michael og Christina kan lade hans gul- og lillafarvede modelfly svæve, og hvor hun kan opleve, hvad der gør ham glad.

Her viser det sig så, at fjernbetjeningens batteri er fladt, fordi han har glemt at slukke den, og det samme er Michaels humør. Hun henleder hans opmærksomhed på det gode vejr, han ryster på hovedet ad sig selv, og de kører hjem igen med uforløst sag. 

Og her er det så, at man ser, at der ikke bare er håb for Michael og Christina, der er ligefrem grund til at tro, at det kan fortsætte ud over de første fem ugers ekspertassisterede hvedebrødsdage. I situationen på modelflyvebanen kender de deres respektive roller og hygger sig med at spille dem. Godt nok var dagen en skuffelse, men de bar den flot sammen. Og sidst i programmet vælger de to da også at fortsætte med at være gift.

Pligtbetonet kærlighed

Den kærlighed, det handler om i Gift ved første blik, har aldrig været særlig glamourøs, men det er alligevel, som om syvende sæson af programmet sætter nye standarder for, hvor langt ned på jorden deltagerne kan komme i deres bestræbelser på at få følelserne til at spire mellem sig.

Som den 28-årige efterskolelærer siger med et lidt udkørt ansigt siddende i en hotelseng i København, hvor hun er på tur med sin mand, folkeskolelæreren Michael på 36: »Nogle gange så skal man bare kysse og kramme og have sex, selv om man ikke har lyst, fordi det også er det, der gør, at man får en kemi, og man føler sig tættere på et andet menneske.«

Pointen er, at parforholdet skal passes, selv om det ikke er lige sjovt hele tiden. Men midt i dette opgør med forestillingen om, at parforhold skal være noget lystbetonet, bliver Pernille hårdt ramt af spat og mismod. Michael virker alligevel uinteresseret i nogensinde at flytte fra Langeland, hvor hans børn er. I jagten på den såkaldte gnist cykler de rundt i en svaneformet vandcykel på søerne i København og diskuterer, om ikke det havde været federe at være i Zoologisk Have. Så tager de tilbage til deres midlertidige bolig i et lejet hus midt mellem Rudkøbing og Vejle og giver så småt op. Dog ikke uden først at konsultere en af programmets parterapeuter, som også var inde over, da det indtil da så lystige par ramte deres første krise.

Pernille og Michaels forhold slutter ikke med politisk ladet bulder og brag, men med en lang række samtaler om forholdsvis neutrale emner, der lynhurtigt slår over i evaluering af, hvad den anden gør og siger.

Pernille og Michaels forhold slutter ikke med politisk ladet bulder og brag, men med en lang række samtaler om forholdsvis neutrale emner, der lynhurtigt slår over i evaluering af, hvad den anden gør og siger.

DR Presse

Det er faktisk en af de mest interessante kriser, programmet længe har budt på, fordi den handlede om, hvordan de ser på verden rundt om sig og ikke bare tilknytningsmønstre og kærlighedssprog. Michael er ræverød, Pernille er borgerlig, og udover at være uenige om, hvordan samfundet skal indrettes, var de også i tvivl om, hvad den politiske uenighed kunne betyde for deres parforhold. Begge sætter en ære i at kunne sætte sig ud over den slags, men har alligevel svært ved at kapere, at den anden siger ting, de selv mener, er ukloge.

Krisen kulminerer da Michael – i et klip, der på skandaløst konfliktsky vis blev klippet ud af det endelige afsnit – kalder Pernille Vermund fra Nye Borgerlige racistisk. Den efterfølgende diskussion handler ikke om, hvorvidt hun er det, men om, hvorfor Michael bruger så grimt et ord. Det ville Pernille aldrig kalde en venstreorienteret, og straks går køreturen til København, hvor en af programmets parterapeuter sidder klar til at hjælpe dem med at overkomme det problem, at Michael ikke er rummelig nok til at rumme Pernille Vermunds politik.

Pernille og Michaels forhold slutter ikke med politisk ladet bulder og brag, men med en lang række samtaler om forholdsvis neutrale emner, der lynhurtigt slår over i evaluering af, hvad den anden gør og siger. Alt fra størrelsen på en kuffert til antallet af millisekunder fra en bemærkning falder, til den besvares, bliver i Pernilles øjne tegn på Michaels manglende engagement. På turen til København forvirrer hun både ham og sig selv, da hun beder ham holde lidt igen med kærtegnene, men endelig ikke stoppe med det. Parforholdet skal jo passes. Og her er det så, at den fatale spat sætter ind. »Til sidst var vi kun sammen, fordi det skulle vi. Og det var ret hårdt,« siger Michael til den afsluttende samtale hos parterapeuten, og det var så det ægteskab.

15 minutters daglig evaluering

Samtidig i Aarhus har jordbrugsøkonomistuderende Daniel på 28 og fysioterapeuten Samantha på 29 forsøgt at holde en samtale kørende i fem uger. Om dem har den eneste fast tilbagevendende parforholdsekspert gennem alle sæsonerne, psykolog og sexolog Gert Martin Hald, sagt, at »de møder hinanden i en enorm ro«. Enorm er roen måske nok, men det møde, der kunne have været, drukner i den.

Daniel er ikke så meget til smalltalk, fortæller han om sig selv, men han lader til at have så bred opfattelse af, hvad small talk er, at han knap nok kan se meningen med at tale om noget som helst. I hvert fald så længe kameraet kører. Efter de fem lange uger, hvor de i stilhed har set på bornholmske seværdigheder, indkøbt nips i Aarhus og malet på porcelæn, vælger de som noget nyt at lave deres egen lille afklaringsceremoni, inden de skal give parterapeuten besked om, hvorvidt de vil fortsætte deres ægteskab. Her bliver det tydeligt, hvor forskellige Daniel og Samanthas – begge meget fornuftsprægede – tilgange til projektet er.

Daniel og Samantha taler sammen i det midlertidige fælleshjems sofa.

Daniel og Samantha taler sammen i det midlertidige fælleshjems sofa.

DR Presse

De har aftalt at gå hver til sit i huset og skrive ned, hvad de tænker. Som det samvittighedsfulde menneske, Samantha er, har hun både besluttet sig for at give forholdet til Daniel en chance, selv om hun har det underligt med, at han opfører sig, som om han var alene, når de er sammen. Hun har tilmed skrevet en hel side om sine tanker om deres forhold. Dem får man dog aldrig at høre, for på Daniels seddel står der vist nok bare »nej«. Det viser sig, at han også i den enorme ro har savnet at tale. Men »det skal ikke være følelser eller ’hvordan har din dag været?’,« understreger Daniel. I stedet drømmer han om »impulssnak«, hvor man for eksempel taler om et eller andet, man lige kørte forbi.

Hvilket unægteligt lyder som smalltalk.

For en gang skyld var tre ud af sæsonens fem par over 40 år og ikke på jagt efter en at stifte familie med. Det startede frygteligt lovende for regnskabsansvarlige Jonna på 55 med de mange dyr, der skulle passes, og hendes mand, socialpædagogen Carsten på 59, der talte langsomt med sin bløde stemme og snackede tang direkte fra havet som naturens muntre søn. De to havde ubekymret bryllupsrejse og en enkelt forbilledlig krisehåndtering siddende over for hinanden i en sofa med nødder og øl inden for rækkevidde.

Krisen handlede om en sms, Carsten havde sendt til Jonna, og den blev løst. Siden strandede forholdet i gensidig forsmåelse, da han følte sig kærlighedsmæssigt agterudsejlet af Jonnas hund Gaby, og hun følte sig afvist, fordi han ikke ville slikkes i hovedet af hunden. Til sidst kom de op at skændes under en pause fra kameraet, og så var det i den grad slut.

Det yngste af de ældre par, Mette på 42 og Morten på 45, lagde også en fascinerende form for fornuft for dagen. Nogle gange var det nærmest et grotesk vrangbillede af fornuft, der var tale om, som på bryllupsrejsen, hvor Morten præsenterede Mette for en samtykkekontrakt, der oprindeligt blev trykt som et satirisk indslag i nærværende dagblad. På balkonen af en ferielejlighed på Læsø blev den fremlagt i spøg, men altså som en flirtende en af slagsen.

Mette og Morten.

Mette og Morten.

DR Presse
Parret formåede på imponerende vis at holde den semiflirtende tone igennem et utal af samtaler om, hvordan og hvornår døre skal åbnes og lukkes inde i en bolig, om pruttepolitik og forskellen på støj (noget, Mette ikke bryder sig om og synes Morten er slem til) og lyde (noget, Morten mener man bør leve med, at der er, hvis man vil have mennesker omkring sig). Det kom så vidt, at de aftalte at sætte sig ned og drøfte den slags knaster i samlivet femten minutter om dagen. Det genererede så meget båndet konflikthåndtering, at i hvert fald jeg blev overrasket, da Morten til den afsluttende samtale med parterapeuten hev en ny ring op af lommen og spurgte Mette, om hun ville blive ved med at være hans kone. Det ville Mette godt, og dermed nåede årets sæson op på en foreløbig succesrate på 40 procent.

Derudover vil man nok huske denne udgave af Gift ved første blik som sæsonen, der startede utroligt lovende og undervejs tog de største dyk sådan rent glædesmæssigt. Der har været mange trøstesløse scener og forgæves forsøg på at hjælpe forelskelsen på vej med fornuft og pligtopfyldenhed. Og fascinerende nok lykkedes det for nogle af dem.

Syvende sæson af ’Gift ved første blik’ kan ses på dr.dk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her