Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Det gør ondt at læse Emilie Pines personlige essays om voldtægt, sorg og spisevægring

I ’Noter til mig selv’ skildrer den irske forfatter et patriarkalsk samfund, hvis kvindeblik ikke alle steder har fundet et anstændigt fokus
Kultur
8. oktober 2021
I ’Noter til mig selv’ skildrer den irske forfatter et patriarkalsk samfund, hvis kvindeblik ikke alle steder har fundet et anstændigt fokus

Ruth Conolly

»Da vi finder ham, har han ligget i en lille pøl af sit eget lort i flere timer.« Sådan starter Noter til mig selv, hvori Emilie Pine og hendes søster efter et døgns rejse fra Dublin ankommer til et nedslidt, underbemandet sygehus på Korfu, hvor deres far er blevet hasteindlagt med akut leversvigt. »Nu, efter fire årtier som alkoholiker, er hele hans system ved at lukke ned,« skriver Pine.

Søstrene er udmattede, forvirrede og skræmte og leder efter hjælp hos personalet, men det ender med, at de selv må vaske, pleje og trøste deres far. Ude på gangen forklarer en kvinde, der kan tale engelsk, at der ingen sygeplejersker er, hvorefter en mand læner sig frem mod Emilie og siger: »Her dør man uden sin familie.«

På det tidspunkt er vi blot to sider inde i »Noter om mådehold«, samlingens første titel, og denne barske start følges stærkt op gennem resten af bogen, hvis seks personlige essays skildrer de oplevelser, der har formet Pines liv og tilsammen tegner et bevægende og tankevækkende portræt af en moderne kvindeskæbne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her