Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Ingen andre magter den skødesløse frihed, som Peter Laugesen magter den

Peter Laugesens musikalitet svigter aldrig. Hvis man har hørt ham læse op, så hører man digtene i ’Steder på vejen’ læst med hans stemme
Peter Laugesens digte handler helt af sig selv om, hvordan livet leves og opleves.

Peter Laugesens digte handler helt af sig selv om, hvordan livet leves og opleves.

Tor Birk Trads

Kultur
8. oktober 2021

Det kan sikkert føles lidt som at slå hovedet mod en lukket dør. I et bælgmørke. Når der for eksempel pludselig på side 71 i Peter Laugesens nye digtsamling Steder på vejen står:

»Vi har vidst det/ meget længe/ mindst siden/ Rachel Carson.«

Hvem søren er Rachel Carson, tænker jeg. Det er velsagtens endnu en af de mange digtere, forfattere, komponister, billedkunstnere og sprogforskere, Laugesen konstant er i samtale med i sine digte? Og jeg er ikke bleg for at indrømme, at nogle kender jeg ikke, andre kender jeg kun meget perifert. Lautreamont, Apollinaire, Björling, Creeley, Artaud, Brancusi, Kagel, Lukrets, Saussure, Ives og Dan.

Jeg er så en af dem, der ikke har noget imod at skulle række ud efter et leksikon, mens jeg læser. Og det viser sig så, at Rachel Carson (1907-1964) var en marinbiolog, som allerede i 50’erne advarede om menneskedyrets ødelæggende adfærd, vores lemfældige omgang med giftige kemikalier for eksempel. Og nu giver digtet en anden mening. Nu står det mere klart, end det før stod klart, hvad digtet handler om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her