Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Jørgen Leth behøver ikke fortælle, hvor dygtig han er eller var

Denne anmeldelse er blevet til i lyset af det rå dilemma, at jeg på den ene side holder meget af Jørgen Leths suveræne filmstil, men på den anden side er nødt til at tage forbehold over for hans uforbeholdne selvros

»Jørgen Leth vil ikke lave lette ting blot for at holde noget i gang. Det handler om at gøre det umulige. Samme drift, der får bjergbestigere til at plante et flag på toppen af Everest.« skriver Erik Skyum-Nielsen.

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
8. oktober 2021

Man kan sige mange ting om forfatteren og filmskaberen Jørgen Leth. Men ingen skal beskylde ham for at lide af lavt selvværd. Og ingen skal komme og påstå, at han gennem årene har lavet ret mange dårlige film. Anmelderen er specielt vild med Det perfekte menneske (1968), En forårsdag i Helvede (1977), Michael Laudrup – en fodboldspiller (1993) og Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter (1999), som alle tåler utallige gensyn. Det er film, som gør indtryk. Endda et meget stærkt indtryk. I kraft af beskæring og dermed fravalg. I kraft af nøgternhed helt ned i detaljen. Gør indtryk ved cool koncentration, ved konsekvens i stilen. Det gør de altså.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Det er med Jørgen Leth, som det var i sin tid med Poul Kjøller. Pludselig opdager børnene af den modernistiske danske 70er avangarde at Leth, det var jo ham fra barndommens kulturelle Tour de France-reportager, som de flerste godt vidste foregik med Leths hurtige memoreringer (og oplæsning af) lokale turistforeningers pjecer. Og de husker forældrenes begejstring, selvom det i mange tilfælde var over Jørn Maders og ikke Leths ordblomster. Men modsat Kjøller, der blev hevet frem fra glemslen, formåede Leth at flyde med strømmen oven på halvfemsernes, nullernes og tiernes petit-events.
Også en præstation. På sin vis.

Michael Slotsted

@jens christian jacobsen, nej, det er overhovedet ikke sådan. Det er din primitive og dårligt skrevne fortolkning af virkeligheden.

Men hey, den skal du have lov at have. Og gøre.

Freddie Vindberg

Jeg elsker Jørgen Leth.

Det gør jeg altså.